den 16. oktober 2009


Absolut Konsortiet udsender hermed pligtmæssigt købstilbud til alle aktionærer
i Aqualife A/S, det tidligere Aresa A/S. 
 
Udsendelsen af et købstilbud er i tråd med selskabsmeddelelsen af 18. september
2009, hvoraf det fremgik, at Absolut Konsortiet ville fremsætte pligtmæssigt
købstilbud til alle aktionærer på tilsvarende vilkår, som har været gældende
for indgåede handler i forbindelse med erhvervelsen af en kontrollerende
aktiepost. 

Tilbudsgiver fremsætter tilbud til Aqualife A/S' aktionærer om køb af deres
aktier i Aqualife A/S i overensstemmelse med reglerne i Værdipapirhandelsloven
(lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009 af lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 31, stk. 1 og Bekendtgørelse nr. 947 af den 23. september 2008 om
overtagelsestilbud. 

Tilbudsgiver tilbyder at betale vederlaget for aktierne i Aqualife A/S kontant.
Det kontante vederlag for en Aktie udgør 2,37 kroner per aktie (den tilbudte
kurs). 

Tilbudsdokument med tilhørende acceptblanket kan hentes på www.aqualife.nu og
www.aresa.dk. 

Tilbudsdokument med tilhørende acceptblanket vil blive sendt i posten til
navnenoterede aktionærer via selskabets aktiebogfører, og kan ligeledes
rekvireres ved henvendelse til Eik Bank A/S. 

Vedhæftet denne selskabsmeddelelse er følgende dokumenter:

- Tilbudsannonce
- Tilbudsdokument
- Acceptblanket
 
Med venlig hilsen

Aqualife A/S

Attachments

aqualife_fn_meddelelse nr 14.pdf tilbudsannonce_aqualife.pdf acceptblanket_aqualife.pdf tilbudsdokument_aqualife.pdf