FIH Erhvervsbank A/S kvartalsrapport januar-september 2009


Resultatet før skat for tredje kvartal er på 191 mio. kr., hvilket anses for
tilfredsstillende. Resultatet efter skat for tredje kvartal er 124 mio. kr.,
hvilket er en fremgang på 421 mio. kr. i forhold til første kvartal og 118 mio.
kr. i forhold til andet kvartal. 

Resultatet for perioden første til tredje kvartal er -166 mio. kr. efter skat,
hvilket anses for utilfredsstillende. FIH er dog tilfreds med fremgangen i
indtjeningen på kvartalsniveau. 

Resultatet for de første tre kvartaler er præget af høje nedskrivninger på 955
mio. kr. Omkostninger i forbindelse med Det Private Beredskab udgør i alt 395
mio. kr. i de første tre kvartaler af 2009, heraf hensættelse på 155 mio. kr.
på garantien stillet under Bankpakke I. 

FIH har for tredje kvartal i træk et faldende omkostningsniveau.
Omkostningerne udgjorde i tredje kvartal 213 mio. kr. mod 334 mio. kr. i
første kvartal og 232 mio. kr. i andet kvartal. Indeholdt i omkostningerne for
første halvår er en-gangsomkostninger på 75 mio. kr. i forbindelse med
refokusering af banken i januar måned. 

FIH har i tredje kvartal foretaget to nye obligationsudstedelser på hver 1 mia.
USD, hvilket har medvirket til at give banken en stærk likviditet på 26,9 mia.
kr. 

FIH fastholder forventningerne til årets resultat i niveauet 100 mio. kr. efter
skat 

Der henvises til vedlagte pdf

Attachments

16-2009dk q3 selskabsmeddelse.pdf