First North meddelelse nr. 19 - Opdaterede vedtægter


Selskabets vedtægter er opdaterede efter en udvidelse af aktiekapitalen.

Ved den ekstraordinære generalforsamling i Selskabet den 9. oktober 2009, blev
der vedtaget et navneskift fra ”Aresa A/S” til ”AQUALIFE A/S”. Selskabets
formålsparagraf blev ændret til ordlyden; ”Selskabets formål er at udvikle,
fremstille og markedsføre miljørigtige transport- og logistiksystemer
vedrørende især fisk og skaldyr, samt dermed beslægtet virksomhed.”. 

Ved den ekstraordinære generalforsamling indvalgtes en ny bestyrelse bestående
af Carsten Malby, Ole Andersen, Jes Østergaard, Erik Bresling og Jens
Willumsen. 

Selskabets bestyrelse blev bemyndiget til at foretage en kapitalforhøjelse på
nominelt DKK 21.097.047,00 fra DKK 2.428.444,00 til DKK 23.525.491,00 med en
markedskurs på 2,37 kroner per aktie. 

Denne kapitalforhøjelse er gennemført.

Opdaterede vedtægter er vedhæftet denne meddelelse.

Med venlig hilsen

Aqualife A/S

Attachments

vedtgter.pdf aqualife_fn_meddelelse nr 19.pdf