Kvartalsrapport for 3. kvartal 2009


Vedlagt fremsendes selskabets delårsrapport for tredje kvartal 2009, hvoraf
følgende kan fremhæves: 

• Alm. Brand Pantebreve A/S har i tredje kvartal 2009 realiseret et underskud
før skat på 67,2 mio.kr. mod et underskud på 19,2 mio.kr. i samme periode
sidste år. 

• Det ikke tilfredsstillende resultat tilskrives den negative
konjunkturudvikling, som har medført kredittab og nødvendiggjort nedskrivninger
på selskabets pantebreve. 

• Restanceniveauet over de sidste 12 måneder er ikke generelt steget, men der
har vist sig en stigning i nedskrivningsbehovet på især private pantebreve i
restance. 

• Resultatet er positivt påvirket af en urealiseret kursgevinst af
pantebrevsbeholdningen primært som følge af rentefald samt af gevinster på både
valutaterminsforretninger og afledte finansielle instrumenter. 

• Egenkapitalen udgjorde 149 mio.kr. pr. 30. september 2009 mod 216 mio.kr.
ultimo første halvår 2009. Den indre værdi udgjorde ultimo tredje kvartal 90,08
mod 130,80 ultimo første halvår 2009. 

• Som følge af reduktionen i egenkapitalen er gearingen nu 9,9 gange
egenkapitalen mod den målsatte gearing på 7,0. 

• Selskabet nedjusterer forventningerne til årets resultat før skat fra et
resultat i niveauet minus 25 mio.kr. til minus 35 mio.kr. til et resultat i
niveauet minus 110 mio.kr. 


Eventuelle spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
bestyrelses-formand Bo Chr. Alberg på telefon 35 47 48 49. 


Med venlig hilsen
Alm. Brand Pantebreve A/S

Bo Chr. Alberg	
Bestyrelsesformand

Attachments

abp-11-2009 - kvartalsrapport q3 2009 - rapport.pdf abp-11-2009 - kvartalsrapport q3 2009.pdf