TDC køber DONG fibernet


TDC køber DONG fibernet


TDC A/S og DONG Energy Sales & Distribution A/S (DONG) har i dag indgået aftale
om TDC's køb af 100% af aktierne i det nyetablerede selskab Fiber Newco A/S,
hvortil DONG umiddelbart forinden har overført sine aktiviteter vedrørende
etablering og drift af fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

DONG beholder ejerskabet til en del af det overordnede fibernet (backbone), der
anvendes til overvågning af driften på elnettet. Fiber Newco er som led i
transaktionen givet en vederlagsfri adgang til at anvende den overskydende
kapacitet i denne del af nettet. 

Den samlede købspris forventes at udgøre kr. 425 millioner, hvoraf kr. 325
millioner betales kontant ved aftalens gennemførelse, mens den resterende del
af købsprisen afhænger af de overtagne aktiviteters fremtidige resultater på
markedet for privatkunder. 
 
Aftalen forventes gennemført inden udgangen af 2009.

Købet af Fiber Newco ændrer ikke ved de forventninger til 2009, som TDC har
offentliggjort i regnskabsmeddelelsen af 6. november 2009. 


TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C
tdc.dk

Attachments

release 13-2009 tdc kber fiber newco.pdf