Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 4. december 2009 Manglende betaling af renter. Definitioner anvendt i prospekt af 3. november 2005 (”Prospektet”) vedrørende Keops Ejendomsobligationer VII (Stockholm) A/S (nu Landic Property Bonds VII (Stockholm) A/S) anvendes ligeledes i denne meddelelse. Meddelelsen vedrørende de af Selskabet udstedte obligationsserier: Serie Fondskode Keops EjendomsObligationer VII 2012 DK0030014311 Keops EjendomsObligationer VII 2015 DK0030014584 Der henvises til Selskabets seneste meddelelser, herunder fondsbørsmeddelelse nr. 42 offentliggjort den 10. november 2009, hvor det oplyses, at Det Svenske Holdingselskab træder i likvidation. Hertil skal det oplyses, at brudene på covenants i seniorlåneaftalen stadig består. På baggrund af misligholdelsen af låneaftalen samt likvidationen er Udsteder stadig ikke i stand til at betale renter til obligationsejerne pr. Terminsdatoen. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesmedlem Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.