TDC Regnskab 2009


Forbedret omsætningstrend og god fremgang i indtjening og pengestrømme trods
vanskelig makroøkonomisk udvikling 

•	TDC's omsætning steg i 2009 med DKK 330 mio. til DKK 35.939 mio. sammenlignet
med 2008: 

•	I 2009 udviste den nordiske forretning markant forbedringer i
omsætningsnedgangen sammenlignet med samme kvartaler 2008 og i 4. kvartal 2009
var omsætningsudviklingen stabil sammenlignet med 4. kvartal 2008.
Stabiliseringen af den nordiske forretnings omsætning udgør en vigtig milepæl
for TDC. For helåret 2009 faldt omsætningen i den nordiske forretning  med DKK
839 mio. eller 3,1 % sammenlignet med 2008. Udviklingen kan hovedsageligt
henføres til frasalg, outsourcing, den negative valutakursudvikling,
prisregulering og den ugunstige makroøkonomiske udvikling. Endvidere blev
omsætningen påvirket negativt af mindre fastnettelefoni både i privatkunde- og
erhvervssegmenterne. Dette blev delvist opvejet af den positive nettoeffekt af
erhvervelserne af Fullrate og A+ samt markant vækst i tv-forretningen samt
flere danske mobiltelefoni- og bred-båndskunder. Korrigeret for effekterne fra
frasalg, erhvervelser, outsourcing og valutaindvirkning faldt den nordiske
forretnings omsætning med ca. DKK 331 mio. eller 1 %. 

•	Sunrises omsætning steg i 2009 med DKK 1.161 mio. eller 13,3 % sammenlignet
med 2008. Stignin-gen kan henføres til øget omsætning fra
fastnettelefoniydelser til engroskunder, flere mobil prepaid- og
postpaid-kunder, erhvervelsen af Tele2 i november 2008 og en gunstig
valutakursindvirkning, hvil-ket blev modvirket af frasalget af SBC i juli 2008.
Korrigeret for effekterne fra frasalg, erhvervelser og valutakursindvirkning
steg omsætningen i Sunrise med ca. DKK 292 mio. eller 3 %. 

•	Bruttoavancen steg i 2009 med 2,4 %. Bruttoavancen i den nordiske forretning
faldt med kun 0,2 % trods den faldende omsætning, hvorimod Sunrises
bruttoavance steg med 12,0 %. 

•	Trods den udfordrende makroøkonomiske udvikling steg resultat før
afskrivninger, amortiseringer og sær-lige poster (EBITDA) med 6,9 % til DKK
13.046 mio. i forhold til 2008. Det medførte, at TDC Koncernens EBITDA-margin
blev forbedret med 2 procentpoint til 36,3 % i 2009. Korrigeret for erhvervede
og frasolgte virksomheder, valutakursindvirkning og en engangskompensation i
2008 fra Swisscom steg TDC Koncer-nens EBITDA med 6 %. 

•	I den nordiske forretning voksede EBITDA med 5,0 % til DKK 10.535 mio. i
2009, hvilket resulterede i en imponerende EBITDA-margin på 40,4 %. Den
positive udvikling i EBITDA i den nordiske forretning kan henføres til
omkostningsreduktioner i alle forretningsenheder. 

•	Væksten på 16,9 % i Sunrises EBITDA i 2009 kan henføres til organisk vækst i
mobiltelefoni til privatkunder, erhvervelsen af Tele2 og en gunstig
valutakursindvirkning. Dette blev delvist opvejet af en engangskompensation i
2008 fra Swisscom vedrørende for høje termineringspriser. 



Alle tal i dette regnskab inklusive sammenligningstal afspejler fusionen mellem
TDC og NTC. 



For henvendelser vedrørende rapporten kontakt TDC Investor Relations på 6663
7680 eller investorrelations@tdc.dk. 

TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C
tdc.dk

Attachments

release 02-2010 tdc er 2009 q4 - dk.pdf