NASDAQ OMX Copenhagen A/S Dato: 22. februar 2010 Nikolaj Plads 6 Side: Side 1 af 2 1007 København K Vor ref.: Hanne Fynbo Selskabsmeddelelse nr. 4 Selskabsmeddelelse Indkaldelse til ordinær generalforsamling Vi skal hermed meddele, at Nørresundby Bank afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 9. marts 2010 kl. 17.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af resultatopgørelse og status med revisionspåtegning til godkendelse samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 3. Valg af medlemmer til repræsentantskabet. 4. Valg af mindst ét statsautoriseret revisionsfirma. 5. Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer. A)Forslag om følgende vedtægtsændringer § 2, stk. 2. ændres således, at den nuværende bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen med kr. 52.000.000 til kr. 98.000.000 i én eller flere emissioner forlænges fra den 11/3 2013 til den 9/3 2015. § 4, stk. 1 Tilføjelse af "VP SECURITIES A/S" på grund af Værdipapircentralens navneændring. § 4, stk. 2 Der tilføjes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: Bankens ejerbog føres af VP INVESTOR SERVICES (VP SERVICES A/S) - CVR. nr. 30201183 - Weidekampsgade 14, 2300 København S. § 5, stk. 1 Tilføjelse af "VP SECURITIES A/S" på grund af Værdipapircentralens navneændring. § 16, stk. 2 ændres således, at intet bestyrelsesmedlem kan fungere udover det første repræsentantskabsmøde efter den ordinære generalforsamling i det år, hvor den pågældende fylder 66 år. Udover ovennævnte forslag til vedtægtsændringer vil der blive fremsat en række forslag til vedtægtsændringer i § 6 - 11, dvs. i afsnittet "Generalforsamlingen" forårsaget af den nye selskabslov, der forventes at træde i kraft primo marts 2010. B) Anmodning om, at bestyrelsen - indtil næste ordinære generalforsamling - bemyndiges til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af bankens aktiekapital jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet beregnede officielle kurs på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med mere end 10%. Adgangskort kan bestilles i bankens hovedkontor, i samtlige afdelinger og på bankens hjemmeside www.noerresundbybank.dk i perioden 22. februar - 4. marts 2010. Der gøres opmærksom på, at deltagelse i generalforsamlingen og udøvelse af stemmeret er betinget af, at anmodningen fremsættes inden ovennævnte tidsfrist jf. vedtægternes § 10, stk. 1. Opmærksomheden henledes endvidere på vedtægternes § 10, stk. 2, hvorefter stemmeret kun kan udøves af aktionærer, hvis aktier er noteret på navn senest 14 dage før generalforsamlingen. For en nærmere beskrivelse af aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 5 henvises til vedtægternes § 2, stk.1 og § 10, stk. 2. Vedtægterne er tilgængelige på bankens hjemmeside. For uddybende kommentarer henvises til bankdirektør Andreas Rasmussen eller bankdirektør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33. Venlig hilsen Andreas Rasmussen Finn Øst Andersson Bankdirektør Bankdirektør
den 9. marts 2010 kl. 17.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg
| Source: A/S Nørresundby Bank