Bestyrelsen i Aarhus Lokalbank Aktieselskab har i dag behandlet og godkendt årsregnskabsmeddelelsen for 2009. Resumé: •Årets resultat før skat udviser et overskud på 1,8 mio. kr. mod et underskud på 3,5 mio. kr. i 2008. Årets resultat er negativt påvirket af statsgarantiordningen samt betaling til nødlidende pengeinstitutter med i alt 30,2 mio. kr. •Stigning i basisindtjeningen på 13,1 %, svarende til 6,9 mio. kr. •Netto rente- og gebyrindtægterne stiger med 10,6 mio. kr., svarende til 7,4 %. •Omkostningerne falder med 4,7 mio. kr., svarende til 4,9 % •Kursreguleringer er positive med 6,6 mio. kr. •Bankens udlån og garantier udviser et fald på 669 mio. kr., svarende til -11,2 %. •Bankens indlån er steget med 392 mio. kr., svarende til 19,8 %. •Nedskrivninger på udlån m.v. udgør 29,5 mio. kr. •Solvensprocenten er opgjort til 20,4 % mod lovens krav på 8 %. Individuelt solvensbehov er opgjort til 11,8 %. Betydelig solvensmæssig overdækning på 73,5 %. •Bankens ansvarlige kapital er øget med 209 mio.kr. (27,5 %) til i alt 970 mio. kr., svarende til 21 % af de vægtede poster. •Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet er opgjort til 123,8 %, svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 692 mio. kr. •For 2010 forventes en fortsat positiv udvikling i bankens basisindtjening - med stigende rente- og gebyrindtægter og svagt stigende omkostninger. Moderate positive kursreguleringer på bankens værdipapirer og valutabeholdning. Nedskrivninger på udlån budgetteres på et højere niveau i 2010 i forhold til 2009. Det samlede forretningsomfang forventes realiseret på et højere niveau med svagt faldende udlån, stigende garantier og indlån. Sammenfattende forventes et resultat før skat på niveau med 2009 - med fortsat betydelig usikkerhed som følge af de vanskelige markedsforhold for en række af bankens kunder. Der udbetales ikke udbytte for regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med principperne i statsgarantiordningen. Eventuelle spørgsmål til årsregnskabsmeddelelsen bedes rettet til: Bankdirektør Per Hermansen - tlf. 87 61 46 05.
Årsregnskabsmeddelelse for 2009
| Source: Aarhus Lokalbank Aktieselskab