Indkaldelse til Obligationsejermøde den 24. marts 2010


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 12. marts
2010 

På vegne HSH Nordbank AG Copenhagen Branch, som Obligationsbank, og CorpNordic
Denmark, som Special Servicer, skal Udsteder hermed offentliggøre indkaldelse
til Obligationsejermøde: 


Indkaldelse til Obligationsejermøde - Landic Property Bonds VII (Stockholm) A/S
(Fondskode 30014311 & 30014584) 

HSH Nordbank AG Copenhagen Branch som Obligationsbank og CorpNordic Denmark A/S
som Special Servicer indkalder hermed samtlige ejere af obligationer udstedt af
Landic Property Bonds VII (Stockholm) A/S på nominelt DKK 70.000.000, fondskode
30014311 og nominelt DKK 410.000.000, fondskode 30014584 til
obligationsejermøde 


onsdag, den 24. marts 2010, kl. 13.00

12.30	Registrering
13.00	Mødet starter

Mødet afholdes hos:

Adina Apartment Hotel Copenhagen
Amerika Plads 7
DK-2100 København

Dagsorden for mødet:

1. 	Valg af dirigent.
2.	Baggrund for indkaldelse til Obligationsejermøde
	-	Manglende rettidig betaling af obligationsrenter
3.	Redegørelse fra Udsteder.
4.	Orientering om Ejendommenes værdi i henhold til indhentet mæglervurdering.
5.	Præsentation af (i) status for et eventuelt salg af Ejendommene og/eller
Datterselskaberne og (ii) forslag til indfrielse af Obligationerne. 
6.	Stillingtagen til anmodning fra Udsteder om (i) godkendelse af
salgsprocessen og (ii) godkendelse af ændringer til Obligationsvilkårene for at
fremme og muliggøre et salg af ejendommene og/eller Datterselskaberne og
indfrielse af Obligationerne. 
7.	Stillingtagen til opsigelse af Obligationerne til indfrielse, med mindre
opsigelse allerede er afgivet. 
8.	Stillingtagen til eventuel tvangsrealisation af pantet.
9.	Stillingtagen til dækning af omkostninger, der evt. overstiger indestående
på Provenukontoen 
10.	Eventuelt.

Udsteder forventer at være i stand til at offentliggøre forslaget om ændring af
Obligationsvilkårene, der skal præsenteres under dagsordenens punkt 5 og tages
stilling til under punkt 6, senest en uge før Obligationsejermødet på
Fondsbørsen. Vedtagelse af forslagene under dagsordenens punkt 6 kan alene ske,
såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede Obligationer er repræsenteret på
Obligationsejermødet samt at alle fremmødte stemmer for forslagene. 

For at deltage i Obligationsejermødet skal ejerskabet af Obligationerne
dokumenteres ved forevis-ning af en depotudskrift fra Værdipapircentralen eller
et kontoførende institut, der ikke er mere end fem (5) dage gammel. 

Deltagelse i Obligationsejermødet bedes venligst meddelt til
bondmeeting@hsh-nordbank.dk eller til HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch, att.:
Bond Meeting Landic Property Bonds VII, Kalvebod Brygge 39-41, DK-1560
København V senest den 22. marts 2010. 

Obligationsejere, der ikke har mulighed for at deltage i Obligationsejermødet,
kan benytte sig af den fuldmagt, der er publiceret på Fondsbørsen. Såfremt en
Obligationsejer vælger at benytte sig af fuldmagten er det vigtigt, at
Obligationsejeren forinden Obligationsejermødet sørger for at sende til
fuldmagtshaveren den påkrævede dokumentation i form af en depotudskrift fra
Værdipapircentralen eller et kontoførende institut, der ikke må være dateret
mere end fem (5) dage før Obligationsejermødet, og (hvis Obligationsejeren er
et selskab) dokumentation for tegningsregler (i form af et sammenskrevet resumé
fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Fuldmagten skal være bekræftet af to
vitterlighedsvidner. 

HSH Nordbank AG	CorpNordic Denmark A/S


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesmedlem Klaus T.
W. Lund på telefon 8833 4800. 
















Bilag: Fuldmagt

Attachments

fbm_47_dk.pdf