Offentliggørelse af årsrapport 2009 (vedlagt). Hovedbegivenheder for 2009 Resultatet for ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG udgør pr. 31. december 2009 et overskud på TEUR 1.570. Resultatet er positivt påvirket af lejeforhøjelser i 2009 samt nedbringelse af tomgangen i porteføljen. Finansielle poster er mindre end i 2008 som følge af et faldende renteniveau i 2009. Den lavere rente påvirker renteudgifterne positivt på selskabets juniorlån, som forrentes med en variabel rentesats, hvorimod seniorlånet er optaget med en fast rente på 4,0% frem til ultimo 2015. Selskabet har i løbet af året reduceret tomgangen i porteføljen fra 4,36% i december 2008 til 3,29% i december 2009, hvilket bestyrelsen finder tilfredsstillende. Forventninger til 2010 Bestyrelsen vil i 2010 øge investeringerne til vedligeholdelse af ejendomsporteføljen for at opretholde og forbedre det gode lejeniveau. Der forventes et resultat før værdireguleringer for 2010 i niveauet TEUR 200-400. Med venlig hilsen ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG Yderligere oplysninger: ei invest management, telefon +45 70 23 13 03
Årsregnskabsmeddelelse 2009 og årsrapport 2009 - ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG
| Source: ei invest Berlin I GmbH & Co. KG