Bestyrelsen i Bavarian Nordic A/S har i dag besluttet at tildele tegningsoptioner (warrants) til selskabets ledelse, udvalgte medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber, samt til selskabets bestyrelse. Bestyrelsens beslutning er truffet i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen, jf. vedtægternes § 5b, og i overensstemmelse med selskabets retningslinjer for incitamentsaflønning. Tildelingen sker efter indstilling fra bestyrelsen og udnyttelse er begrænset af og omfattet af aktieoptionslovens regler om ophør af ansættelsesforholdet forud for udnyttelse. Der tildeles i alt 270.000 tegningsoptioner til tegning af op til 270.000 aktier af DKK 10, til en udnyttelseskurs på DKK 291 pr. aktie. Udnyttelseskursen er fastsat som den gennemsnitlige børskurs ("lukkekurs") for selskabets aktier over en periode på 15 børsdage forud for dags dato, tillagt 15 %. Udnyttelse af tildelte tegningsoptioner kan ske, helt eller delvist, i en 14 dages periode i forlængelse af udsendelse af selskabets kvartalsmeddelelse for første kvartal i 2013, i forlængelse af udsendelse af selskabets kvartalsmeddelelse for tredje kvartal i 2013, i forlængelse af udsendelse af selskabets kvartalsmeddelelse for første kvartal i 2014 og/eller i en 14 dages periode i forlængelse af udsendelse af selskabets kvartalsmeddelelse for tredje kvartal i 2014. Under nærværende program vil bestyrelsen modtage i alt 30.000 stk. tegningsoptioner, direktionen modtager 20.000 stk. tegningsoptioner, øvrige medlemmer af koncernledelsen modtager 90.000 stk. tegningsoptioner og udvalgte medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber modtager i alt 130.000 stk. tegningsoptioner. Under henvisning til værdipapirhandelslovens § 28a oplyses det endvidere, at følgende indberetnings-pligtige modtager tegningsoptioner under ovennævnte tildeling: Bestyrelsesformand Asger Aamund (5.000 stk.), øvrige bestyrelsesmedlemmer Erling Johansen (5.000 stk.), Claus Bræstrup (5.000 stk.), Anders Gersel Pedersen (5.000 stk.), Erik G. Hansen (5.000 stk.) og Gerard Van Odijk (5.000 stk.). Administrerende direktør Anders Hedegaard (20.000 stk.), øvrige medlemmer af koncernledelsen Anders Gram (15.000 stk.), Morten Max Rasmussen (15.000 stk.), Steen Vangsgaard (15.000 stk.), Ole Larsen (15.000 stk.), Paul Chaplin (15.000 stk.) og Reiner Laus (15.000 stk.). Værdien pr. tegningsoption udgør DKK 72 beregnet ved anvendelse af Black-Scholes model med en risikofri rente på 2,0 % og ud fra den historiske volatilitet for aktien. Beregningen er foretaget ud fra en markedskurs for aktien på DKK 212,50 pr. aktie. Tildelingen medfører konsekvensmæssige vedtægtsændringer. Asger Aamund Bestyrelsesformand Kontakt Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64 Om Bavarian Nordic Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline fokuserer på tre områder: cancer, biodefence og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC(TM), en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA. For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com <http://www.bavarian-nordic.com/> Udsagn om fremtiden Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov. [HUG#1418602]
Bavarian Nordic tildeler tegningsoptioner til selskabets ledelse og udvalgte medarbejdere
| Source: Bavarian Nordic A/S