Delårsrapport for perioden 1. februar 2010 - 30. april 2010


Selskabsmeddelelse nr. 5 2010/11

Delårsrapport for perioden 1. februar 2010 - 30. april 2010
Resultat for 1. kvartal 2010/11 udgør DKK 19,5 mio. Egenkapitalen udgør DKK 797
mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 16.503.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. februar 2010 - 30. april
2010. Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:

§         SPEAS' investeringer i private equity fonde udgør DKK 461 mio., og
Selskabets udestående investeringstilsagn til private equity fonde udgør ca. DKK
424 mio., som fondene kan investere i nye virksomheder over de kommende år.

§         Derudover har SPEAS DKK 59 mio. børsnoterede aktier i private equity
selskaber og DKK 274 mio. indlån i danske pengeinstitutter.

§         Periodens nettoresultat blev DKK 19,5 mio. Investeringer i private
equity fonde er opskrevet med DKK 11,1 mio., og beholdningen af børsnoterede
aktier i private equity selskaber har givet et positivt afkast på i alt DKK 5,7
mio. Resultat af finansielle poster blev netto DKK 4,3 mio.

§         Egenkapitalen udgjorde pr. 30. april 2010 DKK 797,3 mio. svarende til
en indre værdi pr. aktie på DKK 16.503 mod en børskurs pr. 16. juni 2010 på DKK
10.320.

§         I regnskabsårets 1. kvartal har SPEAS købt yderligere 248 stk. egne
aktier for i alt DKK 2,6 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet
med Selskabets øvrige investeringsalternativer.

§         Efter regnskabsperiodens udløb har SPEAS haft et negativt afkast på
beholdningen af børsnoterede aktier i private equity selskaber på DKK 2,7 mio.

§         SPEAS forventer uændret et resultat for indeværende regnskabsår, der
slutter den 31. januar 2011, i niveauet DKK 15 mio. til DKK 35 mio. Årets
resultat vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.


Yderligere oplysninger:
Ole  Mikkelsen,  adm.  direktør,  telefon  (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30

Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S

Jens Erik Christensen          Ole Mikkelsen
Bestyrelsesformand                Adm. direktør


[HUG#1424822]


Attachments

SPEAS Q12010.pdf