Halvårsmeddelelse 2010 First North meddelelse #39


NASDAQ OMX                                                                      
Nikolaj Plads 6                                                                 
1007 København                                                                  
                                             First North meddelelse nr. 39, 2010



Hørsholm, den 18. august 2010           
                                        
Halvårsmeddelelse 2010                                                          
Etablering af AQUAPORT'en i Holland er tilendebragt og afskibningerne mellem    
Canada og Europa er igangsat. Udvikling i selskabets aktiviteter og det         
regnskabsmæssige resultat i 2. kvartal 2010 er i tråd med ledelsens             
forventninger. AQUAPORT-projektet i Canada vil være et vigtigt fokuspunkt i 2.  
halvår.                                                                         

Highlights -1. halvår 2010                                                      
Som et led i gennemførelse af selskabets forretningsplan for 2010 har følgende  
aktiviteter i 1. halvår 2010 været de væsentligste:                             

- Etablering og indkøring af AQUAPORT i Urk, Holland 
- Påbegyndelse af regelmæssige afskibninger til europæiske kunder i den første 
transportkorridor mellem Canada og Europa                                       
- Udvikling og salg af den første AQUASTORE - en opbevaringsløsning til levende 
akvatiske dyr                                                                   
- AQUALIFE North America Inc. er aktivt involveret i de løbende afskibninger
til 
Europa, og AQUAPORT-projektet  i Halifax tager form                             
- Maersk Line opretter direkte rute mellem Halifax, Canada og Holland 
- Hensigtserklæring om etablering af en AQUAPORT i Chile i 2011 
- Forsøg udført med henblik på en udnyttelse af bioteknologiske løsninger fra 
Novozymes sammen med AQUALIFE's transportsystem.                                

I det følgende er de nævnte fokusområder beskrevet mere detaljeret.             


1.1 AQUAPORT i Holland og transporter til Europa                                
Etableringen af AQUAPORT'en i Urk, Holland blev afsluttet i marts-april som     
planlagt. Efterfulgt af en indkøringsperiode påbegyndtes kontinuerlige          
hummertransporter fra Canada til Europa midt i maj. Herefter er der foregået    
næsten uafbrudte ugentlige afskibninger ind til AQUAPORT'en i Urk med produkter 
primært til kunder i Benelux og Frankrig. Der har i denne periode ikke været    
uforudsete indkørings- eller kvalitetsproblemer.                                

I tilgift til forventede tekniske justeringer er installationen og indkøringen  
af AQUAPORT'en i Urk forløbet planmæssigt. Der arbejde pt. på et teknologisk    
supplement til etablering af et stabilt miljø til langtidsopbevaring, hvilket   
forventes installeret i 3. kvartal.                                             

Salget af AQUAPORT'en til Urk Shellfish BV finansieres af Fjord ApS på en       
finansiel leasingaftale med en løbetid på 60 måneder. Det samlede aftalekompleks
vedr. salget omfatter tillige en servicekontrakt, der betragtes som selvstændigt
element. Den ved salget af AQUAPORT'en indregnede omsætning i Fjords ApS udgør  
4.128 t.kr., som er indregnet på leveringstidspunktet for anlægget i 2. kvartal 
2010. Værdien af serviceaftalen udgør omkring 1 mio. kr., der indregnes over    
serviceperioden på 60 måneder.                                                  

AQUAPORT'en i Urk har sideløbende med modtagelsen af de første kommercielle     
afskibninger fungeret som en udstillingsplatform for AQUALIFEs teknologi og     
logistiktilbud, hvor kunder og samarbejdspartnere fra den internationale        
fiskeindustri allerede har aflagt installationen besøg. Det forventes at        
AQUAPORT'en i Urk fremover vil kunne fungere som base for forretningsfremmende  
initiativer til gavn for både AQUALIFE og dets partnere.                        


1.2 Salg og levering af første AQUASTORE enhed                                  
AQUALIFE's egenudviklet løsning til opbevaring af levende akatiske dyr på       
fiskerifartøjer eller i landbaserede lagerfaciliteter - en såkaldt AQUASTORE -  
er leveret som prototype til det hollandske firma VCU-Visseriecooperative Urk.  
Enheden skal anvendes til et forsøg omhandlende fiskeri af jomfruhummere.       
Forsøget var oprindeligt planlagt til gennemførelse i maj-juni 2010, men som    
følge af indkøringsaktiviteterne omkring AQUAPORT'en er AQUASTORE-projektet     
blevet udskudt til august.                                                      

AQUASTORE-konceptet er med til at understøtte anvendelsen af AQUALIFE's         
transportsystem. Systemet har en lagerkapacitet på omkring 1,5 tons (afhængig af
art) og kan fungere som et opbevaringssystem, med indbygget                     
vandrensningsteknologi, i og omkring urbane områder - og herved kan der skabes  
en mere jævn og kontinuerlig distribution af produkter til markedet.            
Udviklingen af AQUASTORE-konceptet vil forsætte gennem året. Det er hensigten,  
at AQUASTORE produktet skal fremstilles som egenproduktion af AQUALIFE (pt.     
Fjords ApS) i produktionsfaciliteter i Nykøbing Mors.                           


1.3 AQUAPORT i Halifax, Canada                                                  
AQUALIFE North America Inc. (ANA) indgår i tæt samarbejde med AQUALIFE's        
logistikforretning - AQUALIFE Logistics A/S - med at laste og afsende skaldyr   
fra Halifax til Europa. ANA vil fremover også stå som køber og operatør af en   
AQUAPORT i Halifax.                                                             

Der er ligeledes indledt forhandlinger med en markedsledende virksomhed i USA   
omkring etableringen af en landbaseret distribution mellem Halifax og den       
amerikanske vestkyst. Denne distribution vil på sigt indebære etableringen af en
AQUAPORT i Vancouver, Canada.                                                   


1.4 Maersk Line anløber Halifax, Nova Scotia                                    
Maersk Line besluttede i foråret at anløbe Halifax, Nova Scotia på ruten mellem 
Nordamerika og Europa. Prioriteringen af Halifax er med til at sikre AQUALIFE og
de canadiske eksportører en mere effektiv transport til Europa, ligesom den nye 
forbindelse understøtter AQUALIFE's konkurrencefordel i forhold til luftfragt på
grund af søtransports lavere udledning af CO2.                                  


1.5 Hensigtserklæring om etablering af AQUAPORT i Chile                         
Som meddelt i Fondsbørsmeddelelse nr. 37-2010 har AQUALIFE i juli indgået en    
intentionsaftale med det chilenske selskab Huber LTDA med henblik på at etablere
en AQUAPORT i eller tæt på Chiles hovedstad Santiago.                           

AQUAPORT'en vil fungere som centralt opsamlings- og pakkefacilitet for skaldyr  
målrettet det chilenske ferskmarked, samt til videre transport i AQUALIFE       
containere til eksportmarkeder i USA og Asien. Opgaven for AQUALIFE indebærer i 
første omgang etableringen af transportkorridorer mellem Chiles                 
fiskeriressourcer i syd og hovedmarkederne i den nordlige del af landet. Aftalen
med Huber LTDA kan være med til at give AQUALIFE en stærk strategisk            
udviklingsplatform i Sydamerika.                                                

Intentionsaftalen løber frem til 1. kvartal 2011, hvorefter den forventes afløst
af en egentlig aftale efterfulgt af et salg og konstruktion af en AQUAPORT i    
Santiago. Et salg vil repræsentere en omsætning for AQUALIFE på 6 mio. kr. i    
2011, hvortil kommer det løbende fragtprovenu, når AQUAPORT'en er i drift.      


1.6 Forsøg med bioteknologiske løsninger sammen med AQUALIFE's transportsystem  
Gennem de sidste 8 måneder har AQUALIFE og Novozymes foretaget en række forsøg  
med det formål at udnytte Novozymes bioteknologiske løsninger sammen med        
AQUALIFE's transportsystem for levende skaldyr. Gennem forsøgene har det vist   
sig muligt at skabe et helt stabilt miljø i AQUALIFE containerne ved at tilføre 
høje koncentrationer af bioteknologiske komponenter. Hermed skabes et bestandigt
biologisk miljø, hvor diverse patogene tolerancegrænser ikke overskrides.       

Anvendelsen af en bioteknisk løsning styrker AQUALIFE's teknologi betragteligt, 
herunder en forbedring af vandkvaliteten, hvorved rækkevidden af                
transportsystemet øges og lasteevnen forbedres. Ligeledes bliver AQUALIFE       
systemet tilført en bioteknisk løsning og teknologiforspringet vil dermed øges. 
Endelig skabes et stabilt miljø, der vil være med til at optimere dyrevelfærden 
under transporten og dermed kvaliteten af det transporterede produkt yderligere.
De bioteknologiske komponenter forventes taget i brug i løbet af 3. kvartal     
2010. Det forventes ikke, at løsningen vil påvirke selskabets finansielle       
resultater nævneværdigt før i 2011. AQUALIFE systemet har i sit oprindelige     
design taget forbehold for introduktionen af en bioteknisk løsning, hvorfor     
implementeringen kan ske uden nødvendige investeringer og modifikationer.       


Finansielle oplysninger - 1. halvår 2010                                        
I det følgende gennemgås de økonomiske forhold i såvel moderselskab som i de    
underliggende driftsselskaber. Tallene er ikke reviderede.                      

Som beskrevet i ledelsesberetningen i AQUALIFE A/S' Årsrapport 2009 udarbejder  
selskabet ikke koncernregnskab, hvorfor de ureviderede hoved- og nøgletal i     
nedenstående oversigt er angivet på moderselskabsbasis. I tillæg hertil         
kommenteres moderselskabets underliggende driftsselskaber kort for at sikre     
tilstrækkelig transparens i de samlede aktiviteter. For driftsselskabernes      
vedkommende henvises ligeledes supplerende til omtalen i AQUALIFE A/S'          


Årsrapport 2009.                                                                
Nedenfor gengives hoved- og nøgletal for moderselskabet AQUALIFE A/S:           

--------------------------------------------------------------------------------
| Beløb i t.kr.                  | 1. halvår |   | 1. halvår |    | Hele       |
|                                |   2010    |   |   2009    |    |     2009   |
--------------------------------------------------------------------------------
| RESULTAT                       |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning                 |         0 |   |         0 |    |          0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af primær drift       |      -323 |   |    -2.703 |    |     -2.235 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster, netto      |        18 |   |        80 |    |         93 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat              |      -305 |   |    -2.623 |    |     -3.559 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat             |      -305 |   |    -2.623 |    |     -3.381 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| BALANCE                        |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Materielle anlægsaktiver       |         0 |   |        27 |    |          0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Tilgodehavender                |     3.677 |   |       356 |    |        173 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Likvide beholdninger           |       207 |   |     5.585 |    |      5.018 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiver i alt                  |    54.593 |   |     5.968 |    |     55.899 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital                    |    54.186 |   |     5.671 |    |     54.491 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Langfristet gæld               |         0 |   |         0 |    |          - |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kortfristet gæld               |       407 |   |       307 |    |      1.408 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Passiver i alt                 |    54.593 |   |     5.978 |    |     55.899 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Afstemning egenkapital:        |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital 1/1                |    54.491 |   |     8.298 |    |      8.297 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kapitalforhøjelse og overkurs  |         0 |   |         0 |    |     49.575 |
| ved emission                   |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat             |      -305 |   |    -2.623 |    |     -3.381 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital 30/6 resp. 31/12   |    54.186 |   |     5.675 |    |     54.491 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Koncernens pengestrømme:       |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm fra ordinær drift   |      -305 |   |    -3.362 |    |     -2.420 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm fra                 |         0 |   |       104 |    |        -91 |
| investeringsaktivitet          |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm fra                 |         0 |   |         0 |    |          0 |
| finansieringsaktivitet         |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Investeringer:                 |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Materielle anlægsaktiviteter   |         0 |   |         0 |    |     50.381 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettofortjeneste pr. aktie før |     -0,01 |   |     -1,08 |    |      -0,60 |
| udvanding                      |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettofortjeneste pr. aktie     |     -0,01 |   |     -1,00 |    |      -0,60 |
| efter udvanding                |           |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Udestående aktier (ekskl. egne | 23.522.76 |   | 2.425.721 |    | 23.522.768 |
| aktier)                        |         8 |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
| Gns. antal aktier for perioden | 23.522.76 |   | 2.425.721 |    |  5.662.528 |
|                                |         8 |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Note: Resultat 1. halvår 2010 og hele 2009 angivet på moderselskabsbasis     |
| (AQUALIFE A/S)                                                               |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat 1. halvår 2009 angivet på         |   |           |    |            |
| koncernbasis                               |   |           |    |            |
--------------------------------------------------------------------------------

I henhold til selskabets regnskabspraksis er kapitalandele i tilknyttede        
virksomheder indregnet til kostpris. Det er ledelsens vurdering, at værdierne   
fortsat er til stede. Omkring usikkerheder knyttet til måling af værdierne      
henvises supplerende til omtalen i Ledelsesberetningen i selskabets Årsberetning
2009.                                                                           

Som følge af ændring i selskabets aktiviteter i november 2009 fra det tidligere 
Aresa til AQUALIFE skal det ligeledes bemærkes, at regnskabstallene for 1.      
halvår 2010 for moderselskabet ikke er sammenlignelige med regnskabstallene for 
samme periode året før, ligesom tallene for såvel 1. halvår 2010 som hele 2009  
er angivet på moderselskabsbasis.                                               

Periodens resultat for moderselskabet AQUALIFE A/S på (305) t.kr. hidrører      
udgifter afholdt i forbindelse med selskabets holdingfunktion. Balancesummen på 
54.593 t.kr. repræsenterer i overvejende grad kapitalandele i tilknyttede       
virksomheder.                                                                   

Endelig gengives hoved- og nøgletal for de underliggende driftsselskaber, som   
følger:                                                                         

--------------------------------------------------------------------------------
| Beløb i t.kr.                            |   1. halvår   |   | Hele          |
|                                          |     2010      |   |     2009      |
--------------------------------------------------------------------------------
| RESULTAT - AQUALIFE Solution ApS         |               |   |               |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning                           |             0 |   |             0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af primær drift                 |           -74 |   |           751 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster, netto                |          -163 |   |          -170 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                        |          -237 |   |        -7.587 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat                       |          -237 |   |        -7.732 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| RESULTAT - AQUALIFE Logistics A/S        |               |   |               |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning                           |           842 |   |             0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af primær drift                 |        -3.712 |   |        -9.663 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster, netto                |          -419 |   |          -888 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                        |        -4.131 |   |       -10.551 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat                       |        -4.131 |   |        -7.927 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| RESULTAT - Fjords ApS                    |               |   |               |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning                           |         4.128 |   |             0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af primær drift                 |          -251 |   |           -19 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster, netto                |          -178 |   |          -218 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                        |          -429 |   |          -237 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat                       |          -429 |   |          -178 |
--------------------------------------------------------------------------------

2.1 AQUALIFE Solutions ApS                                                      
Selskabet er direkte holdingselskab til driftsselskaberne under AQUALIFE A/S men
er uden driftmæssig aktivitet. Periodens resultat på (237) t.kr. dækker udgifter
til et mindre revisionshonorar, afskrivninger samt renteudgifter.               

2.2 AQUALIFE Logistics A/S                                                      
Selskabet er det primære driftsselskab og varetager aktiviteterne indenfor      
cleantech logistik i AQUALIFE-gruppen. Periodens resultat på (4.131) t.kr. er i 
tråd med ledelsens forventninger. Som nævnt påbegyndtes de regelmæssige         
afskibninger mellem Canada og Europa først i maj, efter færdiggørelsen af       
AQUAPORT-projektet i Holland, hvorved det første skridt til sikring af en fuldt 
integreret transportkorridor mellem de to verdensdele blev sikret.              

I forbindelse med opsplitningen i aktiviteterne mellem AQUALIFE Logistics A/S og
Fjords ApS er der blevet overført en række kapacitetsomkostninger til Fjords    
ApS; se også afsnit 2.2. nedenfor.                                              

2.3 FJORDS ApS                                                                  
Fjords ApS varetager fra 2010 koncernens udstyrsrelaterede aktiviteter, herunder
etablering af AQUAPORTs samt udvikling og salg af AQUASTOREs til den            
internationale fiskeindustri. Omsætningen på 4.128 t.kr. modsvarer salg af      
AQUAPORT'en på en finansiel leasekontrakt jf. supplerende omtale i afsnit 1.1.  
Periodens resultat på (429) t.kr. er positivt påvirket af den kraftige          
omsætningsforøgelse, om end resultatmæssigt i mindre grad. Med henvisning til   
den supplerende omtale i afsnit 1.1. skyldes dette, at serviceaftalen, der      
repræsenterer en værdi på ca. 1 mio.kr., indregnes over serviceperioden på 60   
måneder og indgår derfor ikke i periodens omsætningstal, ligesom selskabet i    
perioden har været fuldt aktivt og oppebåret kapacitetsomkostninger, som nævnt i
afsnit 2.2. ovenfor.                                                            

2.4 Finansieringsmæssige forhold                                                
Den i 2010 påbegyndte kommercialisering af selskabets logistikaktiviteter, samt 
salget af såvel AQUAPORT'en til Urk som det forventede salg af AQUAPORT i       
Halifax vil bidrage positivt til selskabets finansiering i 2010 og være med til 
at skabe grundlag for en langsigtet finansiering af selskabets aktiviteter.     

I forbindelse med selskabets fortsatte udvikling, hvor et øget kapitalberedskab 
vil være påkrævet for på sigt at gennemføre den overordnede vækststrategi ved   
igangsættelse af flere transportkorridorer, samt til nedbringelse af selskabets 
eksisterende kreditfaciliteter og øvrige forpligtelser, er det imidlertid       
fortsat ledelsens hensigt at se på mulighederne for en yderlig styrkelse af     
kapitalgrundlaget i løbet af 2010 eller 2011.                                   

Forventninger 2010                                                              
Selskabet forventer, at de påbegyndte afskibninger mellem Canada og Europa      
fortsat vil sikre fuld udnyttelse af den eksisterende containerflåde, ligesom   
det er planen at containerflåden vil blive udbygget yderligere mod udgangen af  
året og vil finde anvendelse i forbindelse med udviklingen af nye               
transportkorridorer.                                                            

På baggrund af de gennemførte aktiviteter i 1. halvår samt forventningerne til  
AQUAPORT-projektet i Canada forventer selskabet fortsat, at disse aktiviteter   
vil bidrage med en samlet omsætning på 12-13 mio.kr., som tidligere udmeldt i   
forbindelse med Årsregnskabet 2009 og 1. kvartalsmeddelelsen 2010.              
Det er målsætningen at indgå en række aftaler i 2010, der skal danne grundlag   
for en videre ekspansion i 2011. Her er der specielt fokus på færdiggørelsen af 
aftaler omkring etablering af AQUAPORTE i Amerika og Asien.                     

Selskabet offentliggør sin 3. kvartalsmeddelelse den 17. november 2010.         


Med venlig hilsen,                                                              

Lars Nannerup                                                                   

CEO                                                                             

--------------------------------------------------------------------------------
| Yderligere informationer kan fås ved       |   Selskabets godkendte rådgiver |
| henvendelse til:                           |                             er  |
| Lars Nannerup, adm. direktør tlf.: (+45)   |        Dahl-Sørensen & Partners |
| 2242 4455                                  |                             A/S |
| E-mail: lars@AQUALIFE.nu                   | Allan Reimann, tlf.: (+45) 3364 |
|                                            |                            9205 |
--------------------------------------------------------------------------------

Attachments

aqualife_fn_meddelelse_nr_39.pdf