Selskabsmeddelelse nr. 7 2010/11 København, den 29. oktober 2010 Investeringstilsagn til Litorina IV Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har afgivet et investeringstilsagn på SEK 46.250.000 til private equity fonden Litorina IV. Litorina er et svensk private equity selskab med kontor i Stockholm. Siden 1998 har Litorina investeret i 31 selskaber. Den nuværende portefølje omfatter 13 selskaber med en samlet omsætning på over SEK 5 mia. Litorina IV vil i lighed med den foregående Litorina fond, Litorina III, gennemføre majoritetsinvesteringer i mindre og mellemstore virksomheder med en stærk markedsposition. Fondens geografiske fokus er primært Sverige, og størstedelen af selskaberne forventes at have en værdi på SEK 200 mio. - SEK 1.000 mio. (på gældfri basis). SPEAS' udestående investeringstilsagn til private equity fonde udgør herefter i alt DKK 406 mio. (baseret på seneste delårsrapport), som fondene kan investere i nye virksomheder over de kommende år. Investeringer i private equity fonde samt resttilsagn andrager i alt DKK 943 mio., hvilket svarer til 116% af egenkapitalen på DKK 810 mio. pr. 31. juli 2010. Inklusive Litorina IV har SPEAS afgivet investeringstilsagn til 6 udvalgte private equity fonde, som efter SPEAS' vurdering er blandt de bedste inden for hver deres segment: EQT V, IK 2007, Apax Europe VII, Litorina III, Litorina IV samt Herkules III. Investeringstilsagnet til Litorina IV demonstrerer, at SPEAS som følge af sin investeringsstrategi og samarbejde med managementselskabet, Scandinavian Private Equity Partners, opfattes som en attraktiv samarbejdspartner for private equity fondene. For nærmere information om Litorina henvises til deres hjemmeside, www.litorina.se. Yderligere oplysninger: Ole Mikkelsen, direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30 [HUG#1457141]