Offentliggørelse af nye års- og halvårsrapporter og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Nordea Invest har den 5. november 2010 offentliggjort en ny årsrapport for 2009 
og ny halvårsrapport for 2010 for Placeringsforeningen Nordea Invest. De nye    
rapporter erstatter de tidligere rapporter, som efter Finanstilsynets opfattelse
var behæftet med fejl.                                                          

De foretagne ændringer har ingen indvirkning på foreningens økonomiske forhold. 

De nye års- og halvårsrapporter kan downloades fra www.nordeainvest.dk.         

I forbindelse med offentliggørelsen indkalder Placeringsforeningen Nordea Invest
til ekstraordinær generalforsamling med det formål at godkende foreningens nye  
årsrapport for 2009.                                                            

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted tirsdag den 23. november 2010  
kl. 10.00-10.30 i Nordea Invests lokaler, Nyropsgade 17, st., 1602 København V. 

Dagsorden:                                                                      
1. Fremlæggelse af ny årsrapport for 2009 til godkendelse                       
2. Eventuelt                                                                    

Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem af foreningen, som senest 4   
dage før dens afholdelse har afhentet eller fået tilsendt adgangskort mod       
dokumentation af medlemskab.                                                    

Stemmeret på generalforsamlingen kan kun udøves for de                          
investeringsforeningsandele, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er
noteret på navn i foreningens bøger.                                            

Tilmelding til generalforsamlingen sker hos Administration Officer Katrine Bang 
på telefon 33 36 08 98 eller via mail: info@nordeainvest.dk. Sidste frist for   
tilmelding er den 22. november 2010 kl. 9.00.                                   

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med de nye års- og halvårsrapporter eller den
ekstraordinære generalforsamling kan rettes til foreningen på telefon 33 36 06  
00.                                                                             

Venlig hilsen                                                                   
Nordea Invest                                                                   

Michael Petersen                                                                
Vicedirektør