KIF Håndbold Elite A/S skal have øget sit kapitalgrundlag


Fondsbørsmeddelelse nr. 12 - 19. november 2010


KIF Håndbold Elite A/S skal have øget sit kapitalgrundlag


KIF Håndbold Elite A/S står overfor store opgaver og udfordringer i de kommende
6 - 9 mdr. 

•	Selskabet er initiativtager og ressourcekraft i at få gennemført udbygningen
af Trefor Arena med etablering af en endetribune og bygning af seks nye
skybokse. Med færdiggørelsen vil Trefor Arena fremstå som den ene af to
idrætsarenaer i Danmark, som vil have tidssvarende og moderne faciliteter til
både de sportslige aktiviteter og til at servicere de mange VIP gæster, som i
dag indgår som en naturlig del af aktiviteterne i en moderne idræts - og
kulturarena. 

•	Selskabets dameligahold er siden udflytningen til Vejen for 5 år siden blevet
en integreret del af Vejen området, og sportsligt har holdet haft en flot
udvikling. I overensstemmelse med de oprindelige intentioner har selskabet
indledt indledende sonderinger for at undersøge mulighederne for at overdrage
en del af ejerskabet til lokale kræfter i Vejen. Det er en udvikling, som vil
være med til at sikre holdet fremover kan få yderligere lokal fokus og
opbakning. 

•	Der skal skabes et stabilt forretningsmæssigt og sportsligt grundlag, som kan
medvirke til at sikre en balanceret økonomi og drift i selskabets øvrige
aktiviteter bl.a. herreligaholdet. Forarbejdet til dette grundlag skal
planlægges og forberedes, så det kan implementeres fra starten af den nye sæson
2011/12. 

•	Selskabets økonomi er presset, og ledelsen har derfor besluttet at gennemføre
en besparelsesrunde. Den skal bidrage med en væsentlig omkostningsreduktion
allerede i indeværende sæson. Besparelserne vil slå igennem med fuld effekt i
næste regnskabsår 2011/12. Med de gennemførte besparelser har ledelsen stadig
tiltro til at selskabet kan indfri de oprindelige budgetforventninger for
2010/11. 


For at sikre gennemførelsen af ovenstående tiltag samt sikre den nødvendige ro
og stabilitet omkring den daglige drift og den strategiske udvikling af
selskabets samlede aktiviteter fremover, skal der tilføres øget kapital, for at
skaffe den nødvendige driftslikviditet. 

Aktiviteten med at sikre det udvidede kapitalgrundlag søges løst ved at KIF
Håndbold Elite A/S gennemfører en salgsproces, hvor selskabet sælger
virksomhedsobligationer (ansvarlig lån) til en samlet værdi af 6 mio. kr.
Salget af obligationer vil ske frem til medio januar. 

Det er ledelsens forventning, at man med gennemførelsen af obligationssalget
kan få ro til at få gennemført de nødvendige tiltag, som skal sikre en mere
stabil drift og økonomi allerede fra starten af det kommende regnskabsår
2011/12. 



Kolding, den 19. november 2010



_____________________		______________________
Jens Boesen			Jon Stefansson
Adm. Direktør		         Formand for bestyrelsen




For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt da:

Adm. Direktør Jens Boesen på telefon 7632 6001
KIF Håndbold Elite A/S:
Ambolten 2-6
6000 Kolding
Hjemmeside: www.kif.dk


Certified Adviser:
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa
Tlf. 7437 3737


KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold.
Dameligaen (DHL) under navnet KIF Vejen, herreligaen (HHL) under navnet KIF
Kolding og 2. og 3. division damer og herrer under navnet KIF Vamdrup med
tilhørsforhold og hjemmebane i de nævnte byer.

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr  12 - kif handbold elite skal have get sit kapitalgrundlag.pdf