Satair A/S har i dag den 2. december 2010 gennemført en forhøjelse af aktiekapitalen med nominelt 20.000 DKK som følge af udnyttelse af tegningsoptioner (warrants). Forhøjelsen af aktiekapitalen forventes registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag den 2. december 2010. Den registrerede aktiekapital udgør herefter nominelt kr. 85.665.040 svarende til 4.283.252 aktier a nominelt 20 DKK og et tilsvarende antal stemmer. De nye aktier er tegnet i henhold til de udstedte aktietegningsoptioner (warrants) uden fortegningsret for Satair A/S' eksisterende aktionærer, og tegningskursen udgjorde 250 DKK pr. aktie a nominelt 20 DKK. De nye aktier er underlagt de samme vilkår som selskabets øvrige aktier. De nye aktier giver ret til eventuelt udbytte vedrørende regnskabet 2010/2011 fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering. Aktierne forventes optaget til notering hos Nasdaq OMX Copenhagen A/S den 7. december 2010. Efter udnyttelsen resterer 119.228 tegningsoptioner (warrants).