Udbud af aktier i TDC A/S til private investorer lukker i dag


I dag offentliggør TDC A/S, at selskabet er blevet informeret af NTC S.A. og
NTC Holding G.P. & Cie S.C.A. (samlet de "Sælgende Aktionærer") om, at de
Sælgende Aktionærers offentlige udbud af aktier i TDC til private investorer i
Danmark for individuelle ordrer til og med DKK 3 mio. vil blive lukket i dag
mandag den 6. december 2010 kl. 16.00. 

Det offentlige udbud til private investorer er en del af de Sælgende
Aktionærers udbud af aktier i TDC, som er nærmere beskrevet i det
udbudsdokument, der blev offentliggjort den 25. november 2010. 

Udbuddet til private investorer lukker, fordi private investorer har afgivet
købsordrer for TDC-aktier, som samlet overstiger den forventede andel af
udbudte aktier, som vil blive allokeret til individuelle ordrer på til og med
DKK 3 mio. i udbuddet. 

Yderligere information om udbudskursen og tildelingen forventes at blive
offentliggjort på torsdag, den 9. december 2010. 


TDC A/S
Teglholmsgade 1-3
0900 København C
tdc.dk

Attachments

release 28-2010 retail lukker-dk.pdf