Konvertering af resterende del af konvertibelt lån


Birkerød, Danmark, 2010-12-14 11:50 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 29-2010                                                                                                        

                                                                                                                                    14. december 2010

Konvertering af resterende del af konvertibelt lån

Consolidated Holdings A/S har meddelt bestyrelsen i Netop Solutions A/S, at Consolidated Holdings A/S ønsker at konvertere det resterende beløb på € 1.736.865 (ca. DKK 12.947.460 mio.) af det konvertible lån på € 2.500.000 (ca. DKK 18,6 mio.), som blev optaget af Netop Solutions, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 11 af 27. april 2010. Konverteringskursen, som i gældsbrevet er fastsat til den gennemsnitlige kurs for alle handler af selskabets aktier de seneste 3 børsdage forud gældsbrevets underskrift den 27.april 2010, er på denne baggrund udregnet til DKK 8,54 pr. aktie i Netop Solutions A/S. Der udestår herefter ikke yderligere af det konvertible lån.

Netop Solutions A/S vil hurtigst muligt gennemføre en kapitalforhøjelse på DKK 7.580.480, svarende til 1.516.096 stk. nye aktier svarende til det konverterede beløb. Kapitalforhøjelsen gennemføres i henhold bemyndigelsen i Netop Solutions' vedtægter.

Netop Solutions har inden kapitalforhøjelsen en aktiekapital på DKK 24.370.540, svarende til 4.874.108 stk. aktier. Netop Solutions har efter kapitalforhøjelsen en aktiekapital på DKK 31.951.020 svarende til 6.390.204 stk. aktier. 

Ejeren af det konvertible gældsbrev Consolidated Holdings A/S har en aktiebesiddelse på 39,8 % inden konverteringen og er samtidig den største aktionær i Netop Solutions og har den faktiske bestemmende i indflydelse. Bestyrelsesformand for Netop Solutions, Ib Kunøe, har bestemmende indflydelse i Consolidated Holdings A/S. Efter gennemførelsen af den forventede kapitalforhøjelse, vil Consolidated Holdings A/S' aktiebesiddelse i Netop Solutions være 54,1% af aktiekapitalen i Netop Solutions.

Kontakt

Administrerende direktør Kurt Bager                                        

Telefon: 45 90 25 25                                                 

E-mail: kgb@netop.com                                           

Netop Solutions A/S

Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og Communication.  Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via chat, video og tale over internettet. Netop beskæftiger ca. 140 ansatte og har datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2009 omsatte Netop for DKK 85 mio. Læs mere på: www.netop.com.

         Administrerende direktør Kurt Bager
         Telefon: 45 90 25 25
         E-mail: kgb@netop.com


Attachments

FB_ Meddelelse nr. 29_Konvertering af konvertibelt lan_14_12_2010.pdf