Selskabsmeddelelse fra Travelmarket A/S

First North Meddelelse nr. 62


Vejle den 1. februar 2011, 2011-02-01 08:47 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Fortsættelse af Incitamentsprogram

Travelmarket A/S har siden 2009 løbende tilbudt medarbejderne aktiebaserede incitamentsprogrammer, der består af tildeling af aktieoptioner, i fortsættelse heraf har ledelsen besluttet at tildele 30.000 stk. nye aktieoptioner til udvalgte medarbejdere, der ikke er medlem af direktionen, på følgende vilkår.
Aktieoptionerne er baseret på selskabets beholdning af egne aktier der i 2009 er indkøbt til formålet.

15.000 af optionerne kan udnyttes i perioden fra 1. maj 2012 til 15. maj 2012, de resterende 15.000 optioner kan udnyttes i perioden 1. maj 2013 til 15. maj 2013.

Hver option giver ret til køb af 1 stk. Travelmarket A/S aktie a nom. 1 kr. Udnyttelses er fastsat til børskursen ved lukning af markedet, den 31. januar 2011 (6 kr.)

De nye optioner har en samlet teoretisk markedsværdi på 137.482,50 kr. beregnet efter Black and Scholes modellen med anvendelse af en 12 måneders historisk volatilitet baseret på daglige slutkurser (178,47 %), en risikofri rente(4,0 % p.a.) og aktiekursen på udstedelsestidspunktet (6 kr.)

 

Yderligere information:
Ole Stouby, adm. direktør, Travelmarket – tlf. 4081 7247 – ols@travelmarket.com

 

Certified Adviser

Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200, website: www.dspco.dk

 

Om Travelmarket:

Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine - www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod feriegæster og forretningsrejsende, der får stillet markedets bedste søgning på flybilletter,hotel, billeje, pakkerejser,afbudsrejser og meget andet til rådighed via www.travelmarket.dk. Travelmarket driver desuden et webbureau, der producerer booking software og websider til rejsebranchens aktører.

 

Travelmarket A/S (cvr-nr: 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på NASDAQ OMX First North under TMCOM. Investor materiale forefindes under www.investor.travelmarket-interactive.dk