TDC A/S' ordinære generalforsamling 2011


I dag vedtog TDC A/S’ generalforsamling følgende beslutninger:

 

·       Selskabets Årsrapport for 2010 blev godkendt.

 

·       Decharge til bestyrelse og direktion blev meddelt.

 

·       Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud blev noteret. Der udloddes ikke udbytte for regnskabsåret 2010.

 

·       Det blev vedtaget at ændre første sætning i § 14, stk. 1, i selskabets vedtægter, således at bestyrelsen kan bestå af 3-11 medlemmer.

 

·       Følgende medlemmer af bestyrelsen blev genvalgt: Vagn Sørensen, Pierre Danon, Kurt Björklund, Lawrence Guffey, Henrik Kraft, Gustavo Schwed, Andrew Sillitoe, Søren Thorup Sørensen og Lars Rasmussen. Angus Porter og Stine Bosse blev valgt som nye medlemmer af bestyrelsen.

 

Følgende bestyrelsessuppleanter blev genvalgt: Ola Nordquist for Kurt Björklund. Jakob Kjellberg for Henrik Kraft. Bruno Mourgue d'Algue for Gustavo Schwed. Gabriele Cipparrone for Andrew Sillitoe. Raphael de Botton blev valgt som suppleant for Lawrence Guffey.

 

Bestyrelsen består foruden de generalforsamlingsvalgte medlemmer også af 4 medarbejdervalgte medlemmer, som er Jan Bardino, Leif Hartmann, Steen M. Jacobsen og Bo Magnussen.

 

·       PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som revisor.

 

·       Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier i overensstemmelse med selskabslovens regler, idet selskabets beholdning af egne aktier ikke kan overstige 10 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital. Købsprisen for de pågældende aktier må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs for aktierne på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

 

·       Selskabets vederlagspolitik for bestyrelse og direktion, og herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen blev godkendt, og det blev vedtaget at ændre § 16a i selskabets vedtægter om overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen.

 

·       Bestyrelsens vederlag for 2011 blev godkendt.

 

·       Nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt kr. 166.875.885 fra nominelt kr. 991.875.885 til nominelt kr. 825.000.000 blev vedtaget. Kapitalnedsættelsen sker ved annullation af 166.875.885 af de i alt 176.468.549 egne aktier, som selskabet erhvervede ved tilbagekøb i medio december 2010. Som konsekvens af kapitalnedsættelsen blev det vedtaget at ændre § 4, stk. 1, i selskabet vedtægter om aktiekapitalens størrelse.

 

·       Det blev vedtaget at indsætte en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer på 70 år i § 14, stk. 2, i selskabets vedtægter.

 

·       Følgende ændringer i selskabets vedtægter blev vedtaget som følge af delvis ikrafttræden af den nye selskabslov:

 

-          ”(TDC A/S)” blev slettet fra binavnsangivelsen i § 1, stk. 2

-          ”den reviderede” blev slettet foran ”årsrapport”, og ”årsrapport” blev ændret til ”årsrapporten” i § 8, stk. 1, nr. 3, og § 9, stk. 1

-          ”per brev” blev tilføjet efter ”stemmer” i § 8, stk. 1, nr. 5

-          ”til stede” blev ændret til ”repræsenteret” i § 15, stk. 2

 

·       I § 5a i selskabets vedtægter blev det vedtaget at ændre ”ekstraordinært udbytte” til ”interim udbytte ifølge selskabslovens § 183”.

 

På et bestyrelsesmøde afholdt i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Vagn Sørensen som formand og Pierre Danon som næstformand for bestyrelsen.

 

Bestyrelsens vederlagsudvalg og nomineringsudvalg består af Vagn Sørensen (formand), Pierre Danon, Gustavo Schwed, Henrik Kraft og Lars Rasmussen.

 

Bestyrelsens revisionsudvalg består af Søren Thorup Søren (formand), Lawrence Guffey, Vagn Sørensen og Andrew Sillitoe.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 3
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 10-2011 AGM-DK.pdf