Rapport for 1. kvartal for Netop Solutions A/S

Stabilt kvartal med vækst i omsætningen, fortsat vækst i Software-as- a- Service produkterne og lanceringer af nye versioner af hovedprodukterne i de enkelte segmenter.


Birkerød, 26. april 2011, 2011-04-26 14:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --      Selskabsmeddelelse nr. 5 -2011                                                                                                            

 

26. april 2011

 

  • Omsætningen i 1. kvartal 2011 udgjorde DKK 20,7 mio. mod DKK 20,4 mio. i 1. kvartal 2010. At omsætningsfremgangen ikke er højere kan primært tilskrives, at en række større kontrakter i Administration segmentet ikke er lukket i det tempo, som ledelsen havde forventet.

 

  • Omsætningen inden for Administration udgjorde DKK 11,5 mio. i 1. kvartal 2011 mod DKK 11,8 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen inden for Education udgjorde i 1. kvartal 2011  DKK 7,9 mio. mod DKK 7,6 mio. i samme periode sidste år, mens omsætningen inden for Communication, som stadig er et forholdsvist nyt forretningsområde for Netop Solutions, udgjorde DKK 0,9 mio. mod DKK 0,6 mio. i samme periode sidste år.

 

  • Omsætningen i EMEA/APAC-regionen udgjorde i 1.kvartal 2011 DKK 10,9 mio. mod DKK 11,7 mio. i 1. kvartal 2010, og omsætningen i USA udgjorde DKK 9,8 mio. mod DKK 8,7 mio. i 1. kvartal 2010.

 

  • Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for 1. kvartal 2011 udgjorde DKK 0,2 mio. mod et overskud på DKK 1,7 mio. i 1. kvartal 2010. EBITDA for 1. kvartal 2010 inkluderede en engangsindtægt fra afhændelse af Mobile Embedded teknologien på DKK 5,0 mio. Reguleret for denne engangsindtægt er det sammenlignelige EBITDA for 1. kvartal 2010 minus DKK 3,3 mio.  

 

  • Resultatet af primær drift (EBIT) blev på minus DKK 2,4 mio. i 1. kvartal 2011 mod DKK 0,8 mio. i samme periode sidste år.

 

  • Nettoresultatet udgjorde minus DKK 2,3 mio. i 1. kvartal 2011 mod DKK 2,4 mio. i 1. kvartal 2010.

 

  • Ledelsens forventninger for 2011, som udmeldt i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet, fastholdes, og der forventes således en omsætning for regnskabsåret 2011 i intervallet DKK 97-102 mio. samt et EBITDA på DKK 7-12 mio.  

  

 

 

Netop Solutions A/S

Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og Communication.  Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via chat, video og tale over internettet. Netop beskæftiger 130 ansatte og har datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2010 omsatte Netop for DKK 92,1 mio. Læs mere på: www.netop.com

         Administrerende direktør Kurt Bager
         
         Telefon: 45 90 25 25
         
         E-mail:kgb@netop.com


Attachments

FB Meddelelse nr 5_Q1_2011_Final.pdf