Rapport for 1. kvartal 2011


Tilfredsstillende resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i 1. kvartal 2011 for GrønlandsBANKEN. Resultat før skat tkr. 17.713 mod tkr. 23.438 i samme periode 2010. Resultatet forrenter primo-egenkapitalen med 9,4 procent p.a. Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger steg til tkr. 25.715 mod tkr. 21.634 i 2010, bl.a. som følge af stigning i nettorente- og gebyrindtægter på 6,2 mio. Omkostninger og afskrivninger steg til tkr. 35.532 mod tkr. 34.717 i 2010. Den primære årsag til stigningen er bankens andel af betaling til Garantifonden for Indskydere på tkr. 3.840 grundet Amagerbankens konkurs. Omkostninger til personale og administration udviser et mindre fald. Kursreguleringer udgjorde et minus på tkr. 5.791 mod et plus på tkr. 5.108 i samme periode 2010. Nedskrivninger på udlån udgjorde tkr. 2.211 mod tkr. 3.304 i 1. kvartal 2010. Nedskrivningsniveauet er fortsat yderst beskedent. GrønlandsBANKENs likviditet er fortsat meget tilfredsstillende og med en likviditetsoverdækning på 248,0 procent i forhold til lovens krav. For hele året 2011 forventes fortsat et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet kr. 95-115 mio., mod kr. 108 mio. i 2010.

 


Attachments

08.1. kvartalsrapport 2011.pdf