Meddelelse 2011-05


Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2011.

Perioden i hovedtræk:

  • Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 2,8 mio. kr. mod et underskud på –0,2 mio. kr. for samme periode sidste år.
  • Det primære resultat er realiseret med et overskud på 3,6 mio. kr. mod 2,0 mio. kr. i 1. kvartal 2010.
  • Egenkapitalen udgør 71,7 mio. kr. pr. 31. marts 2011 mod 72,5 mio. kr. pr. 31. marts 2010 og 68,9 mio. kr. pr. 31. december 2010.
  • Der er i perioden solgt 8 ejerlejligheder på i alt 642 mmod 3 ejerlejligheder på i alt 306 m2 i samme periode sidste år.
  • De solgte ejerlejligheder er realiseret til en gennemsnitlig salgspris på kr. 16.846 pr.m2 mod 17.582 kr. pr. m2 i 1. kvartal 2010.
  • Realiseret avance ved salg af ejerlejligheder – målt i forhold til dagsværdi – andrager 3,7 mio. kr. mod 2,0 mio. kr. i samme periode sidste år.
  • Selskabet har udgiftsført en regulering til dagsværdi på ejerlejligheder på 0,2 mio. kr. (kr. 15 pr. m2) mod 1,6 mio. kr. (kr. 140 pr. m2) i 1. kvartal 2010. Selskabet har samtidig indtægtsført en regulering til dagsværdi på prioritetsgæld på 0,8 mio. kr. mod en udgiftsført regulering på 0,2 mio. kr. i 1. kvartal 2010.
  • Bestyrelsen anser fortsat markedet for salg af ejerlejligheder for vanskeligt og overvejer at lade visse ledige lejligheder udleje indtil markedet forbedrer sig.
  • Bestyrelsen forventer et resultat af primær drift på ca. kr. 5,5 - 6,0 mio. for 2011, hvilket er en opjustering i forhold til tidligere offentliggjorte forventninger.
  • Likviditetspåvirkningen fra driftsaktiviteterne er positiv med 2,4 mio. kr. for perioden mod 4,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

Henvendelse vedrørende nærværende periodemeddelelse kan ske til selskabets direktør Jørn Kirstein telefon 40 29 60 52.

Med venlig hilsen

Jensen & Møller Invest A/S


Attachments

JMI2011-05 Periodemeddelelse Q1.pdf