Selskabsmeddelelse nr. 24 / 2011 - Regnskabskontrolsagen


Som anført i Selskabsmeddelelse nr. 35 / 2010 – Periodemeddelelse blev Tower Group A/S af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaget til regnskabskontrol for regnskabsåret 2008/09.

Den 13. januar 2011 traf Fondsrådet afgørelse for fem ud af de seks punkter, regnskabskontrolsagen omfattede. Som en konsekvens af afgørelsen offentliggjorde Selskabet korrigerende / supplerende information til årsrapport 2008/09 i Selskabsmeddelelse nr. 5, d. 14. februar 2011.

Herefter udestod et enkelt punkt vedrørende beregning af dagsværdi for virksomhedens investeringsejendomme, hvor Selskabet har anvendt DCF-modellen.

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 13 af d. 8. maj 2011, hvori Selskabet redegjorde for, at Selskabet i forbindelse med dette sidste udestående punkt i regnskabskontrolsagen skulle fremlægge ny dokumentation, herunder en fyldig begrundelse for valget af parametre i DCF-modellen, senest d. 16 maj d.å., skal selskabet meddele, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet d. 17. juni d.å. har meddelt Selskabet, at sekretariatet efter en gennemgang af den af Selskabet indsendte dokumentation ikke finder, at virksomheden har sandsynliggjort, at den konkret anvendte metode til opgørelse af dagsværdi af investeringsejendomme, hvor gældsandelen ved handel med ejendomme estimeres på baggrund af egenkapitalandelen i en peer-group, generelt er anvendelig. Til gengæld har sekretariatet lagt til grund, at en eventuel fravigelse ved opgørelsen af dagsværdien af investeringsejendommene ikke kan anses for væsentlig, hvorfor sekretariatet ikke på denne baggrund finder anledning til foretage yderligere vedrørende årsrapporten for 2008/09.

Regnskabskontrolsagen anses herefter for endeligt afsluttet.

 

Med venlig hilsen

Tower Group A/S

 

Jens Erik Christensen

Bestyrelsesformand

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Jens Erik Christensen på tlf.: +45 40 61 90 90.


Attachments