Delårsrapport for 1. halvår 2011


 

 

Selskabsmeddelelse nr. 11 - 2011 
til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

                                                                                                                                                                                         2011.08.29

 

Delårsrapport for 1. halvår 2011

AO opjusterer efter et tilfredsstillende resultat og cash flow i 2. kvartal 2011.

Koncernomsætningen for perioden blev på 1.131,7 mio. kr. mod 986,3 mio. kr. i samme periode 2010, svarende til en fremgang på 145,4 mio. kr. eller 15 %. Koncernomsætningen i 2. kvartal blev på 598,5 mio. kr. mod 544,8 mio. kr. i 2. kvartal 2010, svarende til en fremgang på 53,7 mio. kr. eller 10 %.

Periodens resultat af primær drift (EBIT) blev et overskud på 36,4 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 3,2 %, mod et underskud på 7,8 mio. kr. i 1. halvår 2010 og et overskud på 25,0 mio. kr. i hele 2010. Resultatfremgangen kan henføres til øget omsætning samt lavere omkostninger som resultat af gennemførte effektiviseringer. EBIT i 2. kvartal blev   på 25,5 mio. kr. (overskudsgrad 4,3 %) mod 11,9 mio. kr. (overskudsgrad 2,2 %) i 2. kvartal 2010.

Der er i 1. halvår igangsat et lageroptimeringsprojekt, som har resulteret i betydelige lager-reduktioner. I den forbindelse er der i 2. kvartal 2011 foretaget særlige lagernedskrivninger med i alt 16,5 mio. kr., som er indregnet i 2. kvartal. 

Periodens resultat før skat blev på 29,4 mio. kr. mod et underskud på 16,9 mio. kr. i 1. halvår 2010 og et overskud på 7,2 mio. kr. i hele 2010. Resultat før skat i 2. kvartal blev på 22,2 mio. kr. mod 7,5 mio. kr. i 2. kvartal 2010.

Likviditetsbidrag fra driften i 1. halvår blev på 185,5 mio. kr., hvilket er 216,6 mio. kr. højere end sidste år. Forbedringen kan henføres til øget resultat, nedbringelse af varebeholdning samt højere leverandørgæld.

Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2011 udgjorde 1.402,8 mio. kr., hvilket er 68,8 mio. kr. lavere end sidste år og 21,8 mio. kr. lavere end ultimo 2010.

For den resterende del af 2011 forventer koncernen et mere afdæmpet marked. Som følge af de realiserede resultater samt fortsatte gevinster fra gennemførte effektiviseringer forventes for hele 2011 et resultat før skat på ca. 50 mio. kr., hvilket er en opjustering på 20 mio. kr. i forhold til tidligere udmelding.

For yderligere information kontakt venligst:

CEO/adm. direktør Niels A. Johansen
CFO/finansdirektør Henrik T. Krabbe
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund

Telefon: 70 28 00 00


Attachments