Fondsbørsmeddelelse nr. 135 - Udskydelse af ekstraordinær generalforsamling til 17. november 2011


Bestyrelsen i Victoria Properties A/S har besluttet at udskyde selskabets
ekstraordinære generalforsamling, som er indkaldt til afholdelse den 2. november
2011 kl. 16.00.

Den ekstraordinære generalforsamling vil i stedet blive afholdt

                    Torsdag den 17. november 2011 kl. 10.00

                             på selskabets adresse,
                       Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup.

Årsagen til udskydelsen er, at bestyrelsen ud over de tidligere fremsatte
forslag tillige ønsker at stille forslag om en nedsættelse af selskabskapitalen
fra nominelt DKK 245.957.800 til nominelt DKK 122.978.900 samt en nedsættelse af
stykstørrelsen fra nominelt DKK 100 til nominelt DKK 50 pr. aktie.

Forslagene fremsættes med henblik på at sikre at selskabet opnår den fornødne
fleksibilitet til at kunne fastlægge betingelser for den kommende
kapitaludvidelse på markedskonforme vilkår. Forslaget indebærer, at der samtidig
med kapitalnedsættelsen træffes beslutning om en kapitalforhøjelse.

Den reviderede dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling med den fulde
ordlyd af de fremsatte forslag vedlægges.


Yderligere oplysninger:


Peter Westphal
Adm. Direktør

Tlf.: 4547 7500
E-mail: pw@victoriaproperties.dk

[HUG#1558138]

Attachments