Meddelelse 2011-08 Perioderegnskab 1.-3. kvartal 2011


Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2011.

Perioden i hovedtræk:

  • Realiseret avance ved salg af ejerlejligheder andrager for 3. kvartal 0,3 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i samme periode sidste år. For årets første tre kvartaler er der realiseret avance ved salg af ejerlejligheder på 4,6 mio. kr. mod 5,5 mio. kr. i samme periode sidste år.
  • Resultat af primær drift for 3. kvartal er realiseret med et overskud på 0,3 mio. kr. mod 2,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat af primær drift for perioden 1. -3. kvartal 2011 er realiseret med et overskud på 4,4 mio. kr. mod 5,6 mio. kr. i 1. -3. kvartal 2010.
  • Værdiregulering til dagsværdi er i 3. kvartal udgiftsført med kr. 1,4 mio. kr. mod 4,3 mio. kr. i samme periode sidste år. For årets første tre kvartaler er der udgiftsført en værdiregulering til dagsværdi på kr. 1,5 mio. mod kr. 5,1 mio. i samme periode sidste år.
  • Resultat efter skat for 3. kvartal udgør et underskud på -1,0 mio. kr. mod et underskud på -1,6 mio. kr. for samme periode sidste år. Resultat efter skat for 1. -3. kvartal 2011 udgør et overskud på 1,3 mio. kr. mod et underskud på -0,7 mio. kr. for 1. -3. kvartal 2010.
  • Egenkapitalen udgør 66,9 mio. kr. pr. 30. september 2011 mod 70,4 mio. kr. pr. 30. september 2010 og 68,9 mio. kr. pr. 31. december 2010.
  • Likviditetspåvirkningen fra driftsaktiviteterne er positiv med 14,1 mio. kr. for 1.-3. kvartal 2011 perioden mod 9,7 mio. kr. i samme periode sidste år.
  • Bestyrelsen anser fortsat markedet for salg af ejerlejligheder for vanskeligt og genudlejer derfor enkelte ledige lejligheder.
  • Bestyrelsens forventer et resultat af primær drift på ca. kr. 4,5 mio. for 2011, hvilket er en nedjustering i forhold til tidligere offentliggjorte forventninger.

Henvendelse vedrørende nærværende periodemeddelelse kan ske til selskabets direktør Jørn Kirstein telefon 40 29 60 52.

Med venlig hilsen

Jensen & Møller Invest A/S


Attachments