Fondsbørsmeddelelse nr. 136 for Lastas A/S


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 2

1067 København K

 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 136 for

 

Lastas A/S

CVR nr. 30 79 50 16

  

Bestyrelsen for Lastas A/S har på et bestyrelsesmøde mandag den 6. februar 2012 behandlet selskabets ureviderede foreløbige regnskab for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

 Bestyrelsen kan konstatere, at opbremsningen i 4. kvartal har været væsentligt kraftigere end forventet og især i december har det givet udfordringer på udlejning af brugt materiel. Det forventes at påvirke driften negativt med ca. 10 mio. kroner i forhold til det der tidligere er meldt ud.

 Driften er klart utilfredsstillende men skal ses som en konsekvens af udviklingen i markedsvilkårene. Dette har blandt andet medført en større tilbagelevering af leasingmateriel sidst på året end forventet.

 Arbejdet med at nedbringe balancen vil fortsat være et prioriteret område for at sikre et positivt cash flow fra driften. Det kan i den forbindelse oplyses, at der pågår afsluttende forhandlinger om salg af ubebygget grund i Oslo, Norge. Det forventes, at salget vil påvirke resultatet positivt.

 Der forventes et bedre resultat i 2012, men indtjeningen vil stadig være præget af de dårlige markedsvilkår.

 Hedensted, den 6. februar 2012

 

Lastas A/S

 

Erik D. Hansen

Bestyrelsesformand

 

 

  

Yderligere information vedrørende ovenstående fondsbørsmeddelelse gives ved henvendelse til adm. direktør Anders K. Larsen på telefon  72 19 80 00.


Attachments