Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 3. april 2012, kl. 14:00


København, 9. marts 2012, 2012-03-09 10:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Foreningen ei invest european retail tirsdag den 3. april 2012, kl. 14.00.

Bestyrelsen indkalder herved til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 3. april 2012, kl. 14.00 der afholdes hos Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, Frederiksberggade 16, 1459 København K med følgende dagsorden:

1. Vedtægtsændring. Forslag fremsat af bestyrelsen: Vedtægternes § 9.4 foreslås ændret til at blive sålydende: "Den i § 9.1 anførte indløsningsadgang er ikke gældende i perioden fra generalforsamlingens vedtagelse af nærværende § 9.4 og frem til 27. april 2013. Herefter bortfalder nærværende § 9.4, og begæring om indløsning kan fra 27. april 2013 fremsættes i medfør af § 9.1 i vedtægterne."

Baggrunden for forslaget er, at Foreningen ei invest european retail efter bestyrelsens opfattelse fortsat bør anvende sin likviditet til opfyldelse af de strategiske mål i relation til den igangværende turn-around proces, og at dette tillige er et krav fra bankernes side.

Vedtagelse af dagsordenens forslag kræver, at 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, jf. vedtægternes § 15.1. Er der ikke 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget i øvrigt vedtages med 2/3 afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 3 måneder og med mindst 3 ugers varsel til en ny generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, jf. vedtægternes § 15.2.

Stemmeret kan udøves for foreningsbeviser, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i Foreningen ei invest european retails bøger, jf. vedtægternes § 14.2.

Adgangskort og stemmeseddel til den ekstraordinære generalforsamling kan bestilles via vedlagte tilmeldingsblanket og bedes returneret i vedlagte svarkuvert til Computershare. Anmodning om adgangskort skal være Computershare i hænde senest fredag den 30. marts 2012, eller alternativt være fremsat over for Foreningen ei invest european retail på dennes kontor senest nævnte dato.

Dagsordenen mv. for den ekstraordinære generalforsamling er offentliggjort dags dato på Foreningen ei invest european retails hjemmeside (www.eiinvest.dk) og fremlagt til eftersyn på foreningens kontor: ei invest management, Hammershusgade 9, 2100 København Ø.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Frantz Palludan

Bestyrelsesformand

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 11 45 45.


Attachments