Børsmeddelelse nr. 08.2011, Delårsrapport 1. januar – 31. marts 2012


Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 31. marts 2012, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultatet for årets første tre måneder blev 18,5 mio. kr., svarende til et afkast på 13,4%.
  • Den positive aktiemarkedsudvikling fra 4. kvartal 2011 fortsatte ind i 1. kvartal 2012, understøttet af positive signaler fra amerikansk økonomi og betydelige pengepolitiske lempelser fra ECB. Danske small cap aktier (KFMX) steg med 14,5%, medens danske large cap aktier (C20 aktierne) steg med 14,0%.
  • De tre største positive bidragsydere til foreningens kvartalsresultat var investeringerne i BoConcept (3,5 mio. kr.), Alm. Brand (2,7 mio. kr.) og Solar (2,2 mio. kr.). De tre største negative bidrag kom fra investeringerne i Pandora (-0,6 mio. kr.), DFDS (-0,3 mio. kr.) og Auriga (-0,1 mio. kr.).
  • Formuen var ultimo marts 2012 153,5 mio. kr., svarende til 7.560 kr. pr. andel.

 

  • Vi mener fortsat, at det er mest sandsynligt at aktiemarkederne slutter 2012 højere end niveauerne ved udgangen af 1. kvartal, selv om der fortsat vil forekomme betydelige udsving. Med det nuværende renteniveau og indtjeningsforventninger er aktier, herunder særligt udvalgte small cap aktier, meget attraktivt prissat. Vi mener uændret at vi er i starten af en ny længerevarende periode med outperformance for small cap aktier.

 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

 

   

Jan O. Frøshaug Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 


Attachments