ASGAARD GROUP A/S - Halvårsrapport 2011-2012


ASGAARD GROUP A/S har d.d. offentliggjort halvårsrapport for perioden 1. oktober
2011 til 31. marts 2012.

Aktiviteterne i ASGAARD GROUP-koncernen udviklede sig samlet set positivt i 1.
halvår af regnskabsåret 2011/2012, hvor både aktiviteterne i ASGAARD GROUP A/S
og de direkte ejede projektselskaber, samt i Tetris A/S har bidraget positivt og
i øvrigt bedre end budgetteret. Nordic Development Group har bidraget betydeligt
negativt, særligt som følge af, at vi halvåret har nedskrevet 2 fordringer i
forbindelse med projekter i Bulgarien til 0. Vi har tillige haft en positiv
udvikling i koncernens værdipapirbeholdning, men på grund af nedskrivningen i
Nordic Development Group, realiseres der i 1. halvår et mindre underskud.

Den underliggende udvikling i ASGAARD GROUP A/S og de direkte ejede
projektselskaber, samt i Tetris A/S er positiv og skaber ikke mindst positive
forventninger til den fremtidige indtjening, idet aktivitetsniveauet er
stigende. Udviklingen i Nordic Development Group er som nævnt betydeligt
negativt påvirket af, at selskabet i halvåret har nedskrevet værdien af 2
fordringer i forbindelse med ikke-gennemførte projekter i Bulgarien. Disse
fordringer er nu nedskrevet til 0 og vil således ikke fremadrettet kunne påvirke
koncernresultatet negativt.

Der er ikke i halvåret erhvervet nye projektejendomme, idet der dog pågår
konkrete forhandlinger herom, men ASGAARD GROUP A/S har indgået optionsaftale om
yderligere arealer i Hillerød Syd. I Tetris A/S er i perioden indgået options-
og købsaftaler på flere særdeles interessante projekter. Der opleves en tydelig
tendens, hvor vi tilbydes og lokaliserer flere og mere interessante
projektmuligheder, end i de seneste år.

Der er i halvåret indgået lejeaftale med IDEmøbler om et moderne bolighus på
3.500 m(2), som påbegyndes opført inden sommerferien og som udgør 1. etape af
centeret.

Vi  har  længe  forventet,  at  koncernens  gode  likviditet,  høje soliditet og
relativt  begrænsede eksponering,  ville give  mulighed for  særdeles attraktive
indkøb  - på baggrund af udviklingen i første halvår, mener vi at kunne sige, at
det sker nu.

Koncernens egenkapital m.DKK 165,0 pr. 31. marts 2012, hvilket svarer til en
soliditet på 46,49%.

Forventningen til et resultat før skat i niveauet m.DKK 0-10 fastholdes.

Koncernens  likvide  midler  udgjorde  m.DKK  0,9 pr. 31. marts 2012. De likvide
midler  samt  eksisterende  kreditfaciliteter  og  modtagne finansieringstilsagn
vurderes  tilstrækkelige  til  at  sikre  finansieringen  af koncernens drift og
kommende investeringer.






[HUG#1614547]

Attachments