DK Company styrker ledelsen

Bo Terp er ny HR- og Kommunikationsdirektør i DK Company. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef hos Bestseller, og med ansættelsen sikrer DK Company blandt andet integrationen af de tilkøbte aktiviteter fra BTX Group.


Ikast den, 2012-05-31 10:54 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

First North meddelelse nr. 7/2012 

DK Company A/S

La Cours Vej 6

7430 Ikast, Danmark

Telefon: 96 600 700

Fax: 96 600 710

CVR nr.: 24 43 11 18

E-mail:investor@dkcompany.dk

Website: www.dkcompany.dk

 

  

Den 1. juli 2012 bliver DK Company væsentligt større. Her overtager den danske modekoncern de tilkøbte aktiviteter fra BTX Group som blandt andet modemærkerne

b.young, Blend, Fransa og Gestuz. Med ansættelsen af Bo Terp - i en nyoprettet stilling som HR- og kommunikationsdirektør - har DK Company sikret integrationen af de mange nye brands og koncernens strategiske udvikling. Bo Terp kommer til DK Company med 10 års erfaring fra Bestseller.

- Med Bo Terp får vi en stor ressource i forhold at understøtte vores opkøb af BTX aktiviteterne, siger administrerende direktør og grundlægger af DK Company, Jens Poulsen.

Hos DK Company får Bo Terp ansvaret for selskabets HR- og kommunikation – både eksternt og internt. I første omgang bliver den interne opgave at integrere samarbejdet og virksomhedskulturene mellem koncernhovedsædet i Ikast og afdelingen i Vejle, hvor aktiviteterne fra de tidligere BTX-brands bliver samlet.

- Vi betragter ansættelsen som det perfekte match – af rutine og ambitioner om vækst. Bo Terps store erfaring er værdifuld i forhold til den fremtidige strategiske udvikling af virksomheden og vores organisation. Han skal fungere som sparring og coach på ledelsesplan, og vi får en mand ombord, der allerede har været del af imponerende vækstrater, siger Jens Poulsen.

Som børsnoteret selskab ligger der kommunikationsmæssigt også en stor opgave i at holde aktionærer, investorer og markedet opdateret. Netop DK Companys hidtidige udvikling og vækst gjorde den nyoprettede stilling interessant for Bo Terp.

- Det er en stor udfordring at blive en del af en organisation i rivende udvikling. Jeg identificerer mig fuldt ud med DK Companys værdier, strategiske og organisatoriske opbygning med udgangspunkt i win-win-strategien, og så glæder jeg mig til at udfordre den fremtidige udvikling med den erfaring og viden, jeg kan bidrage med efter mange spændende år hos Bestseller, siger Bo Terp, der allerede er tiltrådt hos DK Company A/S.

FAKTA BO TERP

Udannet cand.mag. i engelsk og dansk fra Aarhus Universitet. Arbejdede herefter som adjunkt på Eksportakademiet i Århus og som afdelingsleder i et konsulentfirma med fokus på personaleudvikling og rekruttering af ledere

I 1992 blev Bo Terp rektor på Den Danske Eksportskole i Herning – en af eleverne dengang var i øvrigt en ung Jens Poulsen. Tre år efter gik turen videre med udgangspunkt i HR og kommunikation - først til B&O i Struer, Neopac i Randers, Unimerco i Sunds og senest Bestseller i Brande.

Med venlig hilsen

DK Company A/S

 

Jens Poulsen

Administrerende direktør

 

Selskabets Certified Advisor er Dahl-Sørensen & Partners A/S, Allan Reimann, tlf. +45 33 64 92 05

         Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Poulsen på telefon 96 600 700