Forløb af generalforsamling


First North meddelelse nr. 30 / 2012
31. maj 2012

 

 

Resumé: Forløb af ordinær generalforsamling i Aqualife A/S den 31. maj 2012

GENERALFORSAMLING I AQUALIFE A/S

Aqualife A/S (”Selskabet”) har i dag holdt ordinær generalforsamling, hvor følgende blev besluttet:

  1. Årsrapport 2011, herunder bestyrelseshonoraret på i alt DKK 50.000 for 2011, blev godkendt.
  2. Bestyrelsens forslag om overførsel af hele årets underskud på DKK 20.986.098 til næste år blev godkendt
  3. Bestyrelsesmedlemmerne Jens Wittrup Willumsen, Erik Bresling, Ole S. Johansson og Fadi Saab blev genvalgt til medlemmer af bestyrelsen.
  4. AP Statsautoriserede Revisorer I/S blev genvalgt.
  5. Bestyrelsen blev bemyndiget til at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabskapitalen. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på First North. Bemyndigelsen gælder indtil Selskabets næste ordinære generalforsamling.
  6. Selskabets vedtægter pkt. 4.5 ændres til følgende ordlyd

”Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem til 31. december 2013 ad én eller flere omgange, at forhøje aktiekapitalen i selskabet med indtil DKK 150.000.000. Aktierne i kapitalforhøjelsen skal være omsætningspapirer. Aktierne skal lyde på navn og være ligestillet med den bestående kapital. Bestyrelsen er bemyndiget til helt eller delvist ved kontant indbetaling af kapitalforhøjelsen at fravige den forholdsmæssige fortegningsret for bestående aktionærer i selskabslovens § 162, såfremt aktietegningen sker til markedskurs. Bemyndigelsen omfatter også forhøjelser, der sker på anden måde end ved kontant betaling, hvis de nye aktier udstedes som betaling for overtagelse af en virksomhed. Indbetaling sker i disse tilfælde i andre værdier end kontanter og uden fortegningsret for aktionærerne.”

Generalforsamlingen godkendte i forbindelse med denne ændring af bemyndigelsen til bestyrelsen at gennemføre en handel med Cleantech Logistics Inc., således at Selskabet bliver 100 % ejer af det 50 % ejede datterselskab Aqualife North America Inc. - Clentech Logistics Inc. bliver til gengæld aktionær i Selskabet med en aktiepost på 5 % og med beskyttelse mod udvanding af denne andel af aktiekapitalen ved en kapitaltilførsel på op til DKK 10.000.000.

På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jens Wittrup Willumsen som formand. Sammensætningen af bestyrelsen er herefter som følger:

Jens Wittrup Willumsen  (formand)

Erik Bresling

Ole S. Johansson

Fadi Saab 

 

Kontakt:       Jens Willumsen, bestyrelsesformand, tlf. +45 23 47 56 40

                      www.aqualife.nu


Attachments