GrønlandsBANKENs rapport for 1.-3. kvartal 2012


GrønlandsBANKEN opjusterer forventningerne til 2012

Resultat før skat på tkr. 110.224 mod tkr. 64.385 for 1.-3. kvartal 2011. Resultatet forrenter primo-egenkapitalen efter udbytte med 19,5 procent p.a.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger steg meget tilfredsstillende til tkr. 106.704 mod tkr. 89.251 i 2011.

Netto- rente og gebyrindtægter steg med tkr. 19.609 til tkr. 206.412 sammenlignet med samme periode sidste år.

Omkostninger og afskrivninger steg til tkr. 101.122 mod tkr. 93.348 samme periode i 2011. Stigningen skyldes primært øgede IT-udgifter, højere personaleomkostninger og nedskrivning af bankens nyrenoverede filial i Sisimiut.

Andre driftsudgifter faldt til tkr. 1.683 fra tkr. 5.913 i samme periode 2011. I 2011 var posten belastet med tkr. 4.119 grundet diverse bankkrak, samt tkr. 1.794 i provision til Finansiel Stabilitet.

Kursreguleringer udgjorde et plus på tkr. 12.687 mod et minus på tkr. 17.047 i samme periode 2011.

Nedskrivninger på udlån m.v. er på tkr. 9.167 mod tkr. 7.819 i samme periode 2011. Nedskrivningerne er fortsat meget beskedne og udgør 0,3 procent af bankens samlede udlån og garantier.

Det skal bemærkes at Finanstilsynet i august gennemførte inspektion i GrønlandsBANKEN. Inspektionen har ikke medført ændringer i bankens nedskrivninger af udlån eller øvrig værdiansættelse af aktiver.

GrønlandsBANKEN har ved udgangen af 3. kvartal 2012 fortsat et komfortabelt indlånsoverskud og en likviditetsoverdækning på 183,7 procent i forhold til lovens krav.

På baggrund af den tilfredsstillende udvikling opjusteres forventningen til årets resultat før kursreguleringer og nedskrivninger fra hidtil kr. 115-125 mio. til nu kr. 125 -135 mio. Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger udgjorde i 2011 kr. 120 mio.

For første gang i 2012 oplyser GrønlandsBANKEN nu forventninger til årets resultat før skat til kr. 120 – 140 mio. mod kr. 78 mio. i 2011. GrønlandsBANKENs hidtil højeste resultat før skat udgjorde kr. 112 mio. i 2007.

 

 


Attachments

15.Q3 2012.pdf