Ny CEO eksekverer InterMails planer


HOVEDPUNKTER

  • I 1. kvartal 2012/13 blev omsætningen på 137,0 mio. kr. mod 143,7 mio. kr. i 1. kvartal 2011/12. Korrigeret for valutakurseffekt faldt aktiviteten med 7,4%, hvilket primært dækker over en væsentlig omsætningsreduktion i Konvolut på 9,7%. Der er i kvartalet indgået flere store ordrer, som vil have en omsætningsmæssig effekt fra 2. kvartal 2012/13.
  • EBIT før særlige poster blev 0,8 mio. kr. i 1. kvartal 2012/13 mod 2,9 mio. kr. året før. Særlige poster udgjorde -0,6 mio. kr. mod -2,6 mio. kr. i 1. kvartal 2011/12, hvorved EBIT efter særlige poster blev på 0,2 mio. kr. i 1. kvartal 2012/13 mod 0,3 mio. kr. året før. De særlige poster i 1. kvartal 2012/13 vedrører strukturelle omkostninger i forbindelse med produktionssamkøring og reduktion af medarbejderstaben.
  • Medarbejderstaben er i perioden blevet reduceret med 32 medarbejdere, to mindre produktionsenheder er blevet lukket, og back-office funktioner er blevet centraliseret. Tiltagene forventes at have en positiv helårseffekt på 17 mio. kr.
  • Resultatet før skat blev i 1. kvartal 2012/13 på -2,3 mio. kr. mod -3,2 mio. kr. i samme periode sidste år.
  • Pengestrøm fra driftsaktivitet er faldet fra 3,6 mio. kr. i 1. kvartal 2011/12 til 0,5 mio. kr. i 1. kvartal 2012/13.
  • Egenkapitalen er pr. 31. december 2012 opgjort til 70,1 mio. kr. mod 111,0 pr. 31. december 2011, svarende til en soliditet på 18,3%.
  • Det finansielle beredskab var ved udgangen af perioden på 11,5 mio. kr. På den ordinære generalforsamling den 24. januar kl. 17:00 vil bestyrelsen søge bemyndigelse til yderligere styrkelse af kapitalgrundlaget.

 

FORVENTNINGER TIL 2012/13

Ledelsen fastholder forventningerne til en koncernomsætning i niveauet 470-500 mio. kr. mod 514 mio. kr. i 2011/12, et EBIT før særlige poster i niveauet 0-10 mio. kr. og et resultat før skat (EBT) i niveauet -10-0 mio. kr.


Attachments

InterMail Q1 - 24 01 2013.pdf