Forløb af generalforsamlingen i Placeringsforeningen Nordea Invest


Tirsdag den 9.april 2013 afholdt Placeringsforeningen Nordea Invest ordinær generalforsamling.

På generalforsamlingen blev formandens beretning taget til efterretning og årsrapporten godkendt.

Direktør Hans Munk Nielsen, medlem af Europa-parlamentet Anne E. Jensen og direktør Lennart Meineche blev genvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand.

Bestyrelsens forslag om at fastsætte bestyrelseshonoraret til det enkelte medlem på kr. 280.000 med to gange dette beløb til formanden og halvanden gang til næstformanden, blev vedtaget.

Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer John Ladekarl og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisorer.

På generalforsamlingen var der fremsat forslag om afvikling af Indeksobligationer.

Forslaget blev vedtaget.

Da forslaget imidlertid ikke kunne vedtages endeligt på den ordinære generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 18, afholdes en ekstraordinær generalforsamling den 2. maj 2013.

Bestyrelsen blev bemyndiget til at foretage de ændringer, Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af ovennævnte forslag.

De foreslåede udbetalinger af udbytte i kroner pr. andel for regnskabsåret 2012 blev vedtaget og er som følger:
 

        Personbeskattede

 
  Udlodning
i alt
Heraf aconto-
udlodning
Rest-udlodning Kapital-
indkomst
Aktie-
indkomst
Skatte-
fri
Indeksobligationer
(DK0015899116)
3,75 0,00 0,00 2,13 0,00 1,62

  

Udbyttet forventes udbetalt til investorernes konti den 15. april 2013.

Afdeling Indeksobligationer er lukket for nyemission. De investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering, vil derfor få udbetalt udbyttet til deres konti.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 33 42 42.

Venlig hilsen
Nordea Invest

Malene Ehrenskjöld, adm. direktør