Børsmeddelelse nr. 05.2013, Delårsrapport 1. kvartal 2013


Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2013, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Investeringsforeningen realiserede et overskud før og efter skat på 9,2 mio. kr., svarende til et afkast på 7,5%. Foreningens benchmark, KFMX-indekset, steg i kvartalet med 14,5%.
  • Der har gennem perioden været en stigende interesse for at investere i small og mid cap aktier, og det er glædeligt at konstatere, at small og mid cap aktier for første gang i lang tid markant har outperformet large cap. Large cap (OMXC20) steg i kvartalet med 7,7%.
  • Foreningens forholdsvis svage start på året er ikke tilfredsstillende.
  • De største positive bidragsydere til årets resultat var Alm. Brand (+2,0 mio. kr.), Per Aarsleff (+1,7 mio. kr.) og Auriga Industries (+1,6 mio. kr.). De største negative bidrag kom fra North Media (-0,9 mio. kr.), Østjydsk Bank (-0,8 mio. kr.) og Egetæpper (-0,6 mio. kr.).
  • Der er taget initiativ til at reducere foreningens faste, ordinære omkostninger, herunder lønom­kost­ningerne, med 25% p.a. med fuld effekt fra 2. halvår 2013.
  • Medlemmernes formue var ultimo kvartalet 107,6 mio. kr. og indre værdi 7.559 kr. pr. bevis.
  • Forudsætningerne er til stede for, at 2013 bliver et ganske godt aktieår, idet de makro­økonomiske faktorer, som drev aktiemarkedet frem i 2012, fortsat vil påvirke markedet positivt. En mulig øget risikovillighed blandt de institutionelle investorer bør gavne small cap markedet, der har været særlig hårdt ramt af investorernes fokus på likviditet. Samlet vurderer foreningen stignings­potentialet for det samlede aktiemarked til at være 10 – 20% i 2013.

 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

 

Jan O. Frøshaug Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 


Attachments

IF Børsmeddelelse 05.2013 Delårsrapport 1Q13.pdf