Forligstilbud til kunder vedr. investering i Scandinotes-/Kalvebod-obligationer


Forbrugerombudsmanden og DiBa Bank er blevet enige om en forligsmæssig løsning for de kunder, der har eller har haft formueplejeaftaler med banken med lav eller moderat lav risiko og som har tabt penge på, at deres midler har været investeret i Scandinotes og Kalvebod obligationer. Forliget indebærer, at de berørte kunder får tilbudt en kompensation, der dækker 80 % af deres tab.

De nærmere detaljer fremgår af den underskrevne forligsaftale, der offentliggøres på Forbrugerombudsmandens hjemmeside (www.forbrugerombudsmanden.dk).

Forligstilbuddet er betinget af, at en væsentlig del af de berørte kunder accepterer tilbuddet inden udgangen af september måned 2013.

DiBa Bank har i regnskabsåret 2012 hensat i alt 50 mio. kr. til dækning af forpligtelser i forbindelse med sagerne. Det er den enkelte kunde, der afgør, om vedkommende vil acceptere tilbuddet om kompensation, men forligsaftalen mellem banken og Forbruger­ombudsmanden indebærer, at kunderne selv må føre sagerne videre, hvis de takker nej til tilbuddet. Endelig opgørelse af udgifter til kompensationer kan dermed først foretages på et senere tidspunkt, når det ligger klart, hvor mange der har accepteret forligstilbud­det, og om der herefter er kunder, der ønsker at rejse sager mod banken.

 

Yderligere oplysninger:

DiBa Bank A/S (CVR-nr. 32127711 Næstved)
Konstitueret adm. direktør Jesper Lund Wimmer
Axeltorv 4 · 4700  Næstved
Tlf. direkte 5575 4491 · Fax 5575 4001 
post@diba.dk

www.diba.dk (IR: Vælg menupunktet ”Investor Relations”)

 


Attachments

Forligstilbud til kunder med Scandinotes og Kalvebod obligationer.pdf