Flügger Årsrapport


I forretningsåret 2012/13 havde Flügger ambitioner om en indtjening på EBIT-niveau på mellem 80 og 100 mio. kr. – men måtte acceptere at lande på 68 mio. kr. Efter finansielle omkostninger på 4 mio. kr. og selskabsskat på 15 mio. kr. blev nettoresultatet 49 mio. kr.

 

Når indtjeningen skuffede er forklaringen dels  salgsudviklingen i Danmark og dels et ekstraordinært koldt forår, som medførte, at salgsfremgangen på 10 % efter udløb af første halvår i november 2012 blev reduceret til 6 % på årsbasis, dvs. efter udløb af april måned.

 

Flügger salg i forretningsåret faldt med 1 % i Danmark, som fortsat er præget af vigende efterspørgsel oven på finans- og boligkrisen. Udviklingen var væsentlig mere positiv i Sverige og Norge, hvor Flügger konstaterede vækstrater på 7 % og 22 % sammenlignet med foregående år. Uden for Skandinavien voksede Flügger omsætningen med 11 %.

 

Angående næste forretningsår 2013/14 vil Flügger fortsat prioritere en lønsom drift. Det er koncernens målsætning at løfte EBIT-margin med godt 1 % årligt for at nå tilbage til en solid indtjening svarende til 8-10 % EBIT-margin. Salgsudviklingen det næste år skønnes alene at ville vokse med ca. 3 %, idet koncernen ikke påregner, at den valutariske udvikling vil bidrage positivt, og der heller ikke er planer om at udvide butiksnettet i det kommende forretningsår.


Attachments

2013-06-27 Koncernaarsrapport 2012-13.pdf