Det skal herved meddeles, at bestyrelsesformand Jan O. Frøshaug er udtrådt af foreningens bestyrelse. Jan O. Frøshaug, som i august d.å. fyldte 70 år, meddelte allerede på foreningens ordinære generalforsamling d. 17. april 2013, at han på grund af alder ikke ville genopstille i 2014.
Bestyrelsen vil på et ordinært bestyrelsesmøde d. 3. september 2013 konstituere sig på ny.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen SmallCap Danmark
Bestyrelsen