Omtale af Vestjysk Bank A/S i dagspressen


Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen
Oslo Børs


18. oktober 2013



Omtale af Vestjysk Bank A/S i dagspressen

Foranlediget af omtale i dagspressen kan Vestjysk Bank A/S oplyse, at banken undersøger mulighederne for strukturelle tiltag, der vil kunne bidrage til en langsigtet løsning på bankens kapitalmæssige udfordringer.

Som det fremgår af bankens halvårsrapport pr. 30. juni 2013 har banken en meget lav solvensoverdækning. Selv efter gennemførelse af den iværksatte konvertering af statsligt kapitalindskud, som styrker solvensen med ca. 1 procentpoint vil solvensoverdækningen, som også nævnt i halvårsrapporten, være relativ lav og under ledelsens ambitioner.

Bankens undersøgelser foretages i dialog med staten som hovedaktionær.  Banken har tilknyttet egen finansiel rådgiver til at bistå sig i disse undersøgelser.

Bankens undersøgelser pågår fortsat, og der er endnu ikke truffet beslutning om og i givet fald hvilke tiltag, banken måtte vælge at forfølge. Vestjysk Bank A/S vil orientere markedet, hvis dette måtte blive påkrævet.




Vestjysk Bank A/S


Steen Hemmingsen         Vagn Thorsager
bestyrelsesformand        adm. bankdirektør


 

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk


Attachments

Omtale af Vestjysk Bank AS i dagspressen.pdf