Kvartalsmeddelelse for Q3 2013


Ikast den, 2013-11-12 13:05 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

First North meddelelse nr. 22/2013 

DK Company A/S

La Cours Vej 6

7430 Ikast, Danmark

Telefon: 96 600 700

Fax: 96 600 710

CVR nr.: 24 43 11 18

E-mail:investor@dkcompany.com

Website: www.dkcompany.com

 

Periodemeddelelse vedr. 3. kvartal 2013

Bestyrelsen for DK Company A/S har den 12. november 2013 godkendt regnskabet for 3. kvartal 2013, der omfatter perioden 1. januar 2013 til 30. september 2013. Regnskabet er ikke revideret.

Wholesale aktiviteterne har i perioden udviklet sig positivt og bidrager med en stabil indtjening. I perioden er igangsat en række organisatoriske og strukturelle tiltag, som skal tilsikre en fortsat stabil indtjening i koncernens wholesale aktivitet. Endvidere har koncernen i Q3 solgt IP-rettighederne til varemærket Kello for MDKK 0,5. Salget er indregnet i Q3.

I september og oktober måned har koncernen realiseret en lavere omsætning i retailaktiviteten sammenholdt med samme periode sidste år som følge af tilbageholdende forbrugeradfærd. Dette skal kombineres med et meget lunt efterår, hvor afsætningen af efterårs- og vinterartikler ligger på et lavere niveau sammenholdt med samme periode sidste år. Denne tendens fortsætter ind i november måned, og som følge af afmatningen har koncernen igangsat salgstiltag med henblik på at øge aktivitetsniveauet, som kan medføre en lavere bruttoavance.

Koncernen har som følge af den lavere omsætning i retailaktiviteten og den fortsatte svage norske krone valgt at justere forventningerne til omsætningen for 2013, som nu forventes at ligge i intervallet MDKK 1.600-1.700 mod det tidligere udmeldte interval på MDKK 1.700-1.800. Den lavere omsætning medfører en justering af forventningerne til resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) for hele 2013 i niveauet MDKK 90-110 mod tidligere udmeldte interval MDKK 110-130. Resultatforventningen nedjusteres, så der forventes et resultat før skat på de fortsættende aktiviteter på MDKK 70-80 mod tidligere udmeldte interval MDKK 100-120.

Resultatet for perioden 1/7 2013 – 30/9 2013 (3 mdr.)

  • Koncernens nettoomsætning for perioden blev på MDKK 495 mod MDKK 573 for samme periode sidste år svarende til et fald på MDKK 78. Faldet i omsætningen kan forklares med en indregnet periodeforskydning på MDKK 70 i forbindelse med de tilkøbte aktiviteter i 2012.
  • Bruttoresultatet for perioden blev på MDKK 250 mod MDKK 271 for samme periode sidste år svarende til et fald på MDKK 21, der skyldes faldet i nettoomsætningen.
  • Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) for perioden blev på MDKK 57 mod MDKK 77 for samme periode sidste år svarende til en tilbagegang på MDKK 20.
  • Overskudsgraden (resultat af primær drift (EBIT) / nettoomsætning) for perioden udgør 12 % mod 10 % for samme periode sidste år.
  • Resultat før skat for perioden udgør MDKK 50 svarende til niveauet for samme periode sidste år.

Resultatet for perioden 1/1 2013 – 30/9 2013 (9 mdr.)

  • Koncernens nettoomsætning for perioden blev på MDKK 1.313 mod MDKK 936 for samme periode sidste år svarende til en stigning på MDKK 377. Stigningen er væsentligt påvirket af de tilkøbte aktiviteter.
  • Bruttoresultatet for perioden blev på MDKK 663 mod MDKK 444 for samme periode sidste år svarende til en forbedring på MDKK 219.
  • Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) for perioden blev på MDKK 104 mod MDKK 100 for samme periode sidste år svarende til en forbedring på MDKK 4.
  • Overskudsgraden (resultat af primær drift (EBIT) / nettoomsætning) for perioden udgør 8% mod 9% for samme periode sidste år.
  • Resultat før skat for perioden udgør MDKK 87 mod MDKK 60 for samme periode sidste år svarende til en stigning på MDKK 27.

Forventninger til årsregnskabet for 2013

Som nævnt ovenfor har koncernen som en konsekvens af udviklingen i retailaktiviteten valgt at revurdere forventningerne til regnskabsåret 2013:

  • Koncernens nettoomsætning for hele 2013 forventes at blive i størrelsesordenen MDKK 1.600-1.700.
  • Koncernens samlede forventninger til resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) for hele 2013 forventes i niveauet MDKK 90-110.
  • Den samlede koncernindtjening før skat på de fortsættende aktiviteter for hele 2013 forventes at ligge i niveauet MDKK 70-80.
  • Overskudsgraden for hele 2013 forventes at blive realiseret i størrelsesordenen 4-5 %.
  • Der forventes et investeringsniveau for hele 2013 på MDKK 10-20 til udvikling af retail og salgsunderstøttende forbedringer af it-platformen, herunder videreudvikling af e-handel.

Der forventes ikke nye opkøb i sidste kvartal af 2013.

Årsregnskabet for 2013 vil blive offentliggjort den 26. marts 2014.

Med venlig hilsen

Bo Knudsen                                                   Jens Poulsen

Bestyrelsesformand                                        Administrerende direktør

  

Selskabets Certified Advisor er Corporate Finance A/S, Jesper Gøthgen, tlf. +45 33 64 92 00.

         Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Poulsen på telefon 96 600 700