ASGAARD GROUP A/S - Årsrapportmeddelelse 2012/2013


FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 8 - 2013
Indberettet til Nasdaq OMX Copenhagen den 19. december 2013
ÅRSRAPPORTMEDDELELSE ASGAARD GROUP A/S

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for
ASGAARD GROUP A/S for perioden 1. oktober 2012 - 30. september 2013 og
indstillet årsrapporten til generalforsamlingens godkendelse.
Regnskabsåret 2012/13 har været et positivt år for ASGAARD GROUP. Koncernen har
kunnet realisere et positivt koncernresultat før skat på m.DKK 12,8, som er i
den øvre ende af det udmeldte resultatinterval før skat på m.DKK 5-15. Endvidere
er to væsentlige retssager blevet afsluttet med et positivt udfald i
regnskabsåret 2012/13, hvilket er tilfredsstillende for ASGAARD GROUP. Således
vurderes årets resultat at være tilfredsstillende, også henset til de generelle
økonomiske konjunkturer, som har bidraget til fortsat vanskelige forhold for
branchen.
Det positive resultat for året er primært opstået gennem en fokuseret indsats på
at  markedsføre og  tilbyde attraktive  lejemål i  selskabets ejendomme, som har
resulteret i en positiv udvikling i udlejningen af koncernens lejemål.
Følgende forhold har bidraget til den positive udvikling:

Fuld udlejning af koncernens største enkeltejendom Valhøjs Allé, Rødovre
Opførelse og fuld udlejning af 2. etape af boligprojektet Kastaniehaven, Holbæk
Opførelse  og fuld  udlejning af  1. etape af  detailhandelsprojektet Fredericia
Megacenter
Den forventede fremdrift i byudviklingsprojektet Hillerød Center Syd
Fortsat forbedret udlejningsgrad af koncernens bestående erhvervsejendomme
I  lyset af den  positive udvikling har  ASGAARD GROUP valgt  at fastlægge en ny
strategi  for det nye år, som skal  bane vejen for yderligere vækst i koncernen.
Regnskabsåret 2013/2014 bliver således begyndelsen på en ny strategisk retning i
ASGAARD   GROUP,   hvor   koncernen   går   fra   at  beskæftige  sig  med  både
ejendomsudvikling   og   drift  af  investeringsejendomme  til  fremadrettet  at
investere  i kontorejendomme  og kontor-/logistiskejendomme  i Storkøbenhavn med
central  beliggenhed,  gode  tilkørselsforhold  og  kort  afstand  til offentlig
transport.  Efter  opkøb  er  det  koncernens  mål  at bringe ejendommene til en
moderne  standard med  respekt for  den oprindelige  arkitektur og  dermed kunne
tilbyde  lejemål af  høj kvalitet.  ASGAARD GROUP  stræber efter indenfor for en
kort årrække at bringe den samlede ejendomsportefølje op på et niveau på minimum
DKK 1 mia. Selskabets bestående udviklingsaktiviteter påtænkes frasolgt/afviklet
hurtigst  muligt.  Stensdal  Group  A/S,  som  er  hovedaktionær i selskabet, er
interesseret i at erhverve disse aktiviteter.
I  forbindelse  med  koncernens  ændrede  strategi, har bestyrelsen besluttet at
afhænde  koncernens resterende udviklingsprojekter og  der er iværksat en proces
for  dette. I den forbindelse har bestyrelsen vurderet, at en værdiansættelse af
koncernens   projektmulighed  i  Hillerød  Syd,  vil  være  forbundet  med  stor
usikkerhed  og at det dermed  næppe er muligt på  nuværende tidspunkt at opnå en
rimelig  pris. Bestyrelsen mener således, at  det vil være mere hensigtsmæssigt,
at  udlodde aktierne  i Hillerød  Syd A/S  (tidligere ASGAARD Hillerød A/S), der
ejer samtlige anparter i K/S Byudviklingsselskabet Hillerød Syd til aktionærerne
i  ASGAARD  GROUP  A/S,  hvorved  den  enkelte  aktionær  gives  mulighed for at
fastholde  sin relative andel i rettighederne til projektet. På den baggrund har
bestyrelsen  besluttet at indstille til generalforsamlingens godkendelse, at den
samlede  aktiekapital i  Hillerød Syd  A/S udloddes  til aktionærerne  i Asgaard
Group A/S.
For  at sikre omsætteligheden af aktierne i Hillerød Syd A/S, optages selskabets
aktier  til handel på OTC-listen ved Dansk  OTC i forbindelse med udlodningen og
aktierne  tildeles  en  ISIN-kode,  således  at  disse overføres direkte til den
pågældende aktionærs depot.
Aktiekapitalen  i Hillerød Syd A/S udvides inden udlodningen til DKK 1.320.000,
med  en  stykstørrelse  på  DKK  1, således  at  aktionærer  i ASGAARD GROUP A/S
modtager 1 aktie i Hillerød Syd A/S for hver aktie man ejer i ASGAARD GROUP A/S.
Ud  over indstillingen om  udlodning af aktier  i Hillerød Syd  A/S jf. ovenfor,
indstilles  et kontant  udbytte på  DKK 0,40 pr.  aktie, således  at det samlede
udbytte udgør t.DKK 1.848.
Se vedhæftede årsrapport


Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Bestyrelsesformand Søren Stensdal
T: +45 2810 0121      M: ss@asgaardgroup.com

eller

Adm. Direktør Stig Wadmann
T: +45 2374 1023     M: sw@asgaardgroup.com


[HUG#1751172]

Attachments

Årsrapport ASGAARD GROUP A/S 2012/2013.pdf