Flügger A/S - Halvårsrapport 2013/14


Flügger group har realiseret en salgsfremgang på 2 % i seneste halvår. I Danmark voksede omsætningen med 3 % og i Sverige med 1 %, mens omsætningen blev reduceret med 4 % i Norge. Uden for Skandinavien er Flügger aktiv i Polen og Kina. Her voksede omsætningen med 16 %.

 

Den relativt lave vækstrate i Sverige og Norge skyldes valutakursudviklingen – den svenske og norske valuta er begge faldet meget i seneste halvår.

 

Bundlinjen i Flügger halvårsregnskab ser positiv ud. Resultat efter skat blev 107 mio. kr. eller +22 % mere end i samme periode sidste år. Cash flow var højt; 209 mio. kr. efter finans og betalt skat. Egenkapitalen androg 884 mio. kr. svarende til en soliditet på 71 %.

 

Flügger har tidligere forventet, at omsætningen i 2013/14 ville vokse med 3 %, samt at koncernens driftsresultat EBIT ville lande mellem 80 og 100 mio. kr. Disse forventninger kan blive svære at indfri, såfremt den svage efterspørgsel i Skandinavien fortsætter. Forventningerne til  en EBIT på mellem 80 og 100 mio. kr. fastholdes, men vil formodentlig lande i den nederste halvdel af dette interval.


Attachments

2013-12-20 Halvårsrapport.pdf