Forventningen til koncernens EBIT før særlige poster øges til at udgøre cirka 60 mio. kr. i 2013

Selskabsmeddelelse nr. 01-14


Den 14. januar 2014

 

Med baggrund i et bedre annoncesalg og øgede tryksagsmængder i årets sidste kvartal samt et bedre resultat på online aktiviteterne, opjusteres forventningerne til koncernens EBIT før særlige poster i 2013 fra 30-40 mio. kr. til nu at udgøre cirka 60 mio. kr.

I 2013 forventes særlige poster på cirka minus 20 mio. kr. i forbindelse med en delvis nedskrivning af værdi på goodwill og af bygningen i Helsingør.

Resultatet af ordinær primær drift (EBIT) inklusive særlige poster forventes således at udgøre cirka 40 mio. kr. i 2013.

På grund af et stærkt stigende prispres og fortsat usikkerhed om afgift på tryksager er FK Distributions marked præget af lav forudsigelighed. På denne usikre baggrund vurderes koncernens EBIT før særlige poster i 2014 at blive på niveau med resultatet i 2013.

Koncernens årsrapport for 2013 forventes uændret at blive offentliggjort den 7. februar 2014.

Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Lars Nymann Andersen, der kan kontaktes på telefon +45 39 57 70 00.

Med venlig hilsen
North Media A/S

 

Lars Nymann Andersen
Adm. direktør