Ordinær generalforsamling - Opstilling af yderligere to kandidater samt kandidater til valg som formand og næstformand


Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen
Oslo Børs


24. marts 2014
 


Selskabsmeddelelse: 

Ordinær generalforsamling – Opstilling af yderligere to kandidater til bestyrelsen samt kandidater til valg som bestyrelsens formand og næstformand

Som meddelt i selskabsmeddelelse af 3. marts 2014 om indkaldelse til ordinær generalforsamling 25. marts 2014 i Vestjysk Bank A/S har bestyrelsen haft til hensigt at opstille yderligere 1-2 bestyrelseskandidater til nyvalg på den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen har nu udpeget følgende to yderligere kandidater til valg til bestyrelsen:

Vagn Thorsager og Lars Holst

Kandidaterne foreslås valgt i tillæg til de kandidater, der er nævnt i indkaldelsen af 3. marts 2014, hvorved antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer i bestyrelsen vil være seks medlemmer.


Nærmere oplysning om kandidaternes ledelseshverv og baggrund er vedhæftet hertil og kan tillige findes på bankens hjemmeside, www.vestjyskbank.dk.

Vagn Thorsager fratræder i forbindelse med generalforsamlingen som administrerende bankdirektør, og bestyrelsen har iværksat en proces for at finde en ny administrerende bankdirektør. Bankdirektør Michael Nelander Petersen konstitueres midlertidigt som administrerende bankdirektør, indtil en permanent afløser for Vagn Thorsager er fundet.
 

Vagn Thorsager indstilles valgt som formand for bestyrelsen og Lars Holst indstilles valgt som næstformand for bestyrelsen.


Vestjysk Bank A/S

Bestyrelsen


Eventuelle henvendelser vedrørende ovenstående kan rettes til bestyrelsesformand Steen Hemmingsen på tlf. +45 51 46 46 33.


Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk


 


Attachments

Lars Holst.pdf Vagn Thorsager.pdf Ordinær generalforsamling - Opstilling af yderligere to kandidater og nominering som formand og næstformand.pdf