INDKALDELSE

til ekstraordinær generalforsamling i foreningen european retail


København, 3. juni 2014, 2014-06-03 10:17 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Bestyrelsen indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling


torsdag den 26. juni 2014, kl. 10.00

der afholdes hos Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, Frederiksberggade 16, 1459 København K,

med følgende dagsorden:

  1. Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægterne:

    Vedtægternes § 9.4 foreslås ændret til at være sålydende:
    "Den i § 9.1 anførte indløsningsadgang er ikke gældende i perioden fra generalforsamlingens vedtagelse af nærværende § 9.4 og frem til 1. maj 2015. Herefter bortfalder nærværende § 9.4, og begæring om indløsning kan fra 1. maj 2015 fremsættes i medfør af § 9.1 i vedtægterne."


Baggrunden for forslaget er, at foreningens egenkapital udgør 0 kr., hvorfor der ikke er økonomisk belæg for en indløsningsret, jf. foreningsmeddelelse nr. 2/2014 af 6. februar 2014.

 

Forslaget blev vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 24. april 2014 med de fornødne stemmer. Da 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser imidlertid ikke var repræsenteret på den ordinære generalforsamling, genfremsætter bestyrelsen forslaget, som herefter kan vedtages på den ekstraordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer i medfør af vedtægternes § 15.2.

Stemmeret kan udøves for foreningsbeviser, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger, jf. vedtægternes § 14.2.

En fuldmagt til at møde på foreningens ordinære generalforsamling den 24. april 2014 anses, hvis den ikke udtrykkeligt tilbagekaldes, for gyldig også med hensyn til foreningens ekstraordinære generalforsamling den 26. juni 2014, jf. vedtægternes § 15.3.

Dagsordenen er offentliggjort dags dato på foreningens hjemmeside (www.europeanretail.dk) og fremlagt til eftersyn på foreningens kontor:

 

c/o Patrizia Nordics A/S

Bredgade 25 F, 5

1260 København K

 

Indkaldelse med dagsorden vil blive sendt pr. brev eller email til de navnenoterede foreningsmedlemmer, der har begæret dette.

 

Adgangskort og stemmeseddel til den ekstraordinære generalforsamling kan bestilles via vedlagte tilmeldingsblanket og bedes returneret i vedlagte svarkuvert til Computershare. Anmodning om adgangskort skal være Computershare i hænde senest fredag den 20. juni 2014 eller alternativt være fremsat over for foreningen på dennes kontor senest nævnte dato.

 

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Frantz Palludan

Bestyrelsesformand

 

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 11 45 45.

 


Attachments

03062014_Ekstraordinær generalforsamling 26 juni 2014 - Indkaldelse_Foreningen European Retail.pdf 03062014_Tilmeldingsblanket_fuldmagtblanket_EGF2014_Foreningen european retail (2).doc