STYLEPIT A/S – Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Selskabsmeddelelse nr. 12 / 2014


Bestyrelsen i STYLEPIT A/S, CVR-nr. 27 43 99 77 (”Selskabet”) indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling fredag, den 1. august 2014, kl. 10.00 på Selskabets adresse, Bødkervej 5, 4450 Jyderup, med følgende dagsorden og fuldstændige forslag:
 

1. Forslag om valg af bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen foreslår nyvalg af følgende til selskabets bestyrelse:

  • Nicolai Kærgaard
  • Christian Bjerre Kusk

CV-oplysninger om disse personer er gengivet i Bilag 1.

Nedenstående bestyrelsesmedlemmer ønsker som følge heraf, at udtræde af bestyrelsen med effekt fra den ekstraordinære generalforsamling:

  • Klaus Nyengaard
  • Christian Stadil
  • Morten Windfeldt


2. Eventuelt


---

Aktiekapital og stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør nominelt 302.779.500 kr.

Hver aktie à 1 kr. giver én stemme.

Krav til vedtagelse af forslag

Forslaget under dagsordenspunkt 1 vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer kræver vedtagelse med simpelt stemmeflertal.


Adgang til oplysninger

Denne indkaldelse til generalforsamling med dagsorden og fuldstændige forslag sker på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com og i øvrigt pr. e-mail til hver navnenoteret aktionær, som har fremsat begæring derom.

På Selskabets hjemmeside www.stylepit.com findes desuden oplysninger om generalforsamlingen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, samt fuldmagts- og stemmeblanket til brug for generalforsamlingen

Adgangskort, fuldmagt og brevstemme

I henhold til vedtægternes punkt 7.1 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er 1 uge før datoen for generalforsamlingens afholdelse, dvs. fredag den 25. juli 2014. Adgang til generalforsamlingen kræver tillige, at aktionæren har løst adgangskort for sig selv (eller en fuldmægtig) og eventuel medfølgende rådgiver.

Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, per brev eller pr. fax på 45 46 09 98 eller på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com i begge tilfælde senest onsdag den 30. juli 2014, kl. 23.59.

De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i Selskabets ejerbog samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet forinden har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan stemme skriftligt (brevstemme) eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen.

Aktionærer, der ønsker at møde ved fuldmagt eller brevstemme, kan anvende de relevante blanketter, der er tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com.

Aktionærer kan på fuldmagtsblanketten vælge at:

  • give fuldmagt til navngiven tredjemand. Fuldmægtigen vil fra Computershare A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen,
  • give fuldmagt til bestyrelsen,
  • give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan stemmerne ønskes afgivet.

Aktionærer kan på brevstemmeblanketten vælge at:

  •  afgive skriftlig brevstemme.

Det bemærkes, at brevstemmer ikke kan tilbagekaldes.

Såfremt aktionæren vælger at give fuldmagt til bestyrelsen, skal fuldmagtsblanketten returneres til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, eller pr. fax på 45 46 09 98, således at blanketten er Computershare A/S i hænde senest onsdag den 30. juli 2014, kl. 23.59.

Brevstemmer sendes til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte per brev eller pr. fax på 45 46 09 98, således at brevstemmen er Computershare A/S i hænde senest torsdag den 31. juli 2014, kl. 12:00.

Afgivelse af fuldmagt eller brevstemme kan tillige ske elektronisk på Selskabets hjemmeside på www.stylepit.com

Øvrige oplysninger

Aktionærer kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen.


---


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Nicolai Kærgaard  på mobil nr. +45 26 22 99 11.


Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S


Attachments

Meddelelse nr  12_2014_STYLEPIT_bilag.pdf Meddelelse nr  12_2014_STYLEPIT_indkaldelse.pdf